Hørt herfra er postpunkerne Bauhaus først og fremmest stærke som single-band. Hvor samtlige Northampton-bandets fire albums fra dengang halter på antallet af egentlig gode sange, og derfor ofte bliver for frustrerende ufokuserede som samlede værker, da er der en helt anden skarpskåret profil over singlerne. Som nu denne, Bauhaus’ sidste, der udkom i dag for – gisp! – 40 år siden. Hører man nærmest idéen til Suede’s lyd og musik – Bowie-trip + postpunk – blive undfanget her?
Enig, det er også det jeg prøvede at skrive.
Det er nok snarere den store gæld til David Bowie (på en god måde), som Suede og Bauhaus har haft fælles.