Et australsk øjeblik på 4:44

Jeg tænker, det må have været fantastisk at være ung i Australien i maj 1985, da Sydney-bandet The Moffs udsendte singlen ‘Another Day In The Sun’. For nummeret, der oser af solhud og vitalitet, er et man ikke glemmer, formodentlig endda sådan et man senere vil huske som lyden af noget, der er gået tabt. Se blot stillbillederne af bandmedlemmerne på klippet herunder. De unge mænds stærke, udfordrende blikke, dømt til at blive tæmmet med alderens og erfaringens hug. Men de har endnu det hele intakt på denne optagelse, hvor selv nummerets dramaturgi insisterer på sin egen frie virkelighed. For hvem andre ville starte med en så lang, svævende guitarintro før sangen endelig kommer skødesløst uskolet ind? Og slutte med at lade musikken gå ned, så kun et klavers livslovende toner står tilbage en rundgangs tid. Man skulle have været der.

Skriv et svar