Regnland

På en formiddag uden dagslys, hvor København gør sig stor men forhåbentlig forgæves umage for at blive en skandinavisk version af Venedig, må dette stykke mørkegrå, råkolde musik være på sin plads. Spillerne i Sällskapet er/var Pelle Ossler (der gav en forbløffende stærk koncert på Råhuset på Vesterbro i aftes), Thåström, samt dennes musikalske go-to-guy Niklas Hellberg. De tre udsendte to plader som Sällskapet, hvorefter Thåström gik ud og de to tiloversblevne udsendte endnu et album, denne gang tysksproget. Det sidste passer perfekt ind i projektets centraleuropæiske ånd, hvor lyd af klagende togspor, natlig folkevandring og fjern industri-rummel er ligeså vigtig som noget instrument. Dette nummer er åbningen på den sidste udgivelse med Thåström, albummet Nowy Port (2013). Den pragtfuldt trøstesløse video er såvidt vides indspillet i Gdansk…

Skriv et svar