Farvel, Arne

normal

Forleden nævnte jeg den norske filosof Arne Næss, fordi han i sin tid formulerede en række principper for god diskussion (en række principper, som bl.a. en 25-års-jubilar og hendes støtter systematisk overtræder).

I dag læste jeg så, at Arne Næss er død i en alder af 96. Han blev magister som 21-årig, forsvarede sin doktorafhandling som 24-årig og blev derefter professor. En fremmelig ung mand, vil jeg sige. Senere begyndte han at interessere sig for miljøspørgsmål og økologiens filosofiske grundlag. Endelig var Arne Næss en berømt bjergbestiger, der indførte den såkaldte bolteteknik i Norge og stod i spidsen for bjergekspeditionen Tirich Mir i Pakistan i 1950 og jubelåret 1964.

Arne Næss’ liv rummer indtil flere forbindelser til popmusik via nevøen Arne Næss Jr. (ikke hans søn, som jeg fejlagtigt har hævdet), der blev hovedrig og giftede sig med Diana Ross. Arne Næss Jr. blev selv (før han mødte Diana) far til Leona Naess, der har begået flere albums i eget navn og senest har kunnet høres som gæst på Ray Lamontagnes Gossip In The Grain.

Arne Næss har en Myspace-side (helt uden musik).

En tanke om “Farvel, Arne”

Skriv et svar