I dag mistede vi Mark E. Smith, sanger og sangskriver i The Fall – et band, der var fast inventar i John Peels programmer på BBC. Mark E. Smith blev 60. Jeg var aldrig så stor en fan af ham, men indflydelsen fra Engelsk Rocks Sure Mand er uomtvistelig og må anerkendes hos senere, næsten lige så sure engelske bands. Hvor ville f.eks. The Arctic Monkeys eller Sleaford Mods være, hvis ikke det havde været for Mark E. Smith? Æret være hans minde.
Fra engelsk Wikipedia:
“Notoriously difficult to work with, he has been characterised as a ‘strange kind of antimatter national treasure’, and an enduring cult icon.”
På dansk: “Mærkelig antistof kronjuvel og vedholdende kultisk forbillede”?!
I alt nåede 66 mennesker at spille med i The Fall – aldrig samtidig (det var ikke et symfoniorkester!) – og eneste gennemgående medlem var Mark E. Smith. Tolkningen heraf vil jeg overlade til arbejdspsykologer.
Heller aldrig her afhængig af The Fall’s gråtonede og fuldt bevidste dilettantpunk, men som særegen, knivskarp lyriker, som ærketype med northern-sarkastisk wit, som klar stemme mod tidens åndsforladthed og overfladigske behagesyge, var Mark E. Smith en menneskelig oase, omgængelig eller ej.