Så røg Sverige, de skuffende naboer, der gjorde spillet til en gordisk knude, endelig ud. Havde ikke været okay, skulle det ideforladte blågule løberi have nået kvartfinalerne. Rusland kørte dem af banen i aftes og skulle fortjent have vundet langt større. De møder Oranje på søndag, mens Ibra & co. nu må rejse slukørede hjem. Ærgelsen forståelig, men der er ingen grund til skam. For i Schweden er de gode til andre ting. Musik for eksempel. Her en top-10 over de bedste svenske albumudgivelser nogensinde:
01. Håkan Hellström – Känn Ingen Sorg For Mig Göteborg
02. Ebba Grön – Kärlek & Uppror
03. Kent – Isola
04. Broder Daniel – Broder Daniel Forever
05. Kent – Hagnesta Hill
06. Lill Lindfors – Du Är Den Ende
07. Moneybrother – To Die Alone
08. Abba – The Visitor
09. The Radio Dept – Lesser Matters
10. Ulf Lundell – Fanzine
Andre og gerne bedre bud under kommentarer…
Der er mange gode svenske plader…
1. Abba – Super Trouper
2. Kent – Hagnesta Hill
3. Cardigans – Long Gone Before Daylight
4. Kent – Vâpen & Ammunition
5. Håkan Hellström – Känn Ingen Sorg For Mig Göteborg
6. Kent – Isola
7. Orup – Stockholm & Andre Ställen
8. Abba – The Visitors
9. The Knife – Deep Cuts
10.Glenmark, Eriksson & Strömstedt – Glenmark, Eriksson & Strömstedt
Og tæt på er bl.a. Jenny Wilson, Physics, Thåström osv.
Oscar Danielson – Schysst & Populär
Oscar Danielson – Gitarren Är Mitt Svärd
Oscar Danielson – En Bild Av Lycka Att Spara På
Eggstone – Vive La Différence!
Jan Johansson – Jazz på Svenska (enig Jimmie – et mesterværk)
Og så lige Bob hund med Omslag martin kann
Glem heller ikke
Peter LeMarc – Det som hållar os vid liv
Orup – Orup
Rebecca Törnqvist – A night like this
Caesars Palace – Cherry Kicks
og diverse med Fläskkvartetten, EST (R.I.P), Wilmer X
Fin liste (det af det, jeg kender altså, må indrømme jeg har en del huller i mit svenske populærmusik-kendskab)
Jeg vil ikke forsøge at stable en top ti på benene, blot droppe et par af mine svenske all time favoritskiver:
Jan Johannson: Jazz på Svenska (så fin, så melankolsk, så nordisk)
In Flames: Jester Race (“Gothenborg Metal” når det er allermest melodisk og samtidig med kant)
Katatonia: Brave Murder Day (kuldslået og akut depressionsfremkaldende, og alligevel sært dragende)
Ace Of Base: Happy Nation (tidsløs klassiker 😉 )
En fornøjelse at se de russiske spillere smide tøjlerne. Russerne har ofte haft en tendens til at spille meget låst, systematisk og kontrolleret og uden tydelige tegn på glæde ved spillet. Det er på ingen måde tilfældet med dette hold. Det er sgu fedt at se.
The Knife: “Deep Cuts” må være en svensk nyklassikker.
Jo, lad os især glemme ham!
Man må heller ikke glemme Björn Afzelius…
Er der nogen, der kender Eldkvarn, som roses af Håkan Hellström?
Fanzine er et pudsigt Lundell-bud. Nogle glimrende koncertoptagelser – især St. Jack og Vägen Ut imponerer – men ujævnt blandet sammen med ujævne studieoptagelser. Min egen Lundell-favorit er Evangeline.
Russerne spillede godt, det skal de have. Svenskerne kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen.
Jakob Hellman spillede også godt, da han lavede albummet …och stora havet. Det bør være på listen.
Hvor mange vidste forresten, at Lill Lindfors oprindelig er fra Finland (fra det svensktalende mindretal)?
Ja må sige at svensken fik som fortjent i går – et forsvar i total opløsning og et angreb der ikke gad løb. Tempoet blev deres skæbne. Håber på en spændende kamp, hvis russerne tør spille det samme spil om de lige så hurtige nederlændere – mon ikke vi får en kamp spillet i et ret højt tempo, med en masse frispark da begge hold er bange for at blive løbet over ende og ja så må vi se hvem der vinder.