Der er numre hvis toner, stemning og ord man altid på et tidspunkt må vende tilbage til og have mere af. Denne weekend har set et lille fokus her på Birmingham-bandet Felt, som i sine præcis ti års levetid nåede at udsende ti albums og ti singler. Så var dogme-missionen fuldført, så bandleader Lawrence kunne opløse bandet og fortsætte sine koncept-idéer. Det skete først i Denim – deres debutalbum Back in Denim (1992) er den ultimative, hemmelige britpop-klassiker – siden i det nuværende Go-Kart Mozart/Mozart Estate. Ja, det lyder obskurt og er det sådan set også.

Men inden det kommer så vidt, når Felt i sine tidlige år at indspille en særegen musik, der nemt kunne have fortjent et større publikum. Kan ikke forlade dem her uden at bringe bandets juvel af en sang, den +otte minutter lange, helt specielle ‘The Stagnant Pool’ fra andetalbummet The Splendour of Fear (1984). Den regulære sang som varer de første to minutter er helt fin, men det er den efterfølgende, zen-rolige guitar-outro (spillet af Felt’s Maurice Deebank) på over seks minutter, der i sin opsigtsvækkende skønhed og enkle repetitive form gør, at nummeret brænder sig fast som noget helt unikt, man altid vil bære med sig. Enjoy!