First of the gangs to die

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-KH.jpg

Nu lukkes holdene fra Premier League ind og dermed starter årets FA-cup for alvor i England. Turneringen hvor samtlige hold fra de 4 divisioner spiller for hæder, ære, penge selvfølgelig, og så den fjerne drøm, at skulle stå som en af de to deltagere i finalen i Cardiff i maj måned. Blandt mange spørgsmål om hvad der sker nu i weekenden, trænger disse sig på: Kan Chelsea fucke op hjemme mod Huddersfield? Kan Burton gribe sin mikroskopiske chance mod Man United? Kan L’pool huske hvor målet står i Luton? Kan Arsenal’s stille nedtur fortsætte mod Cardiff? Det logiske bud er nej, nej, ja, nej. Men FA-cup’en er ofte god for overraskelser. Vi får se…

TV3+ sender 5 FA-cup-opgør live over weekenden, så der er pæn mulighed for selv at følge med. Læg dertil 2 spanske aftenkampe på Kanal 5, en italiensk Serie A-dyst på TV4, og der er ingen grund til at male vintermørke op.

En tanke om “First of the gangs to die”

  1. “Turneringen hvor samtlige hold fra de 4 divisioner spiller for hæder, ære, penge selvfølgelig, og så den fjerne drøm, at skulle stå som en af de to deltagere i finalen i Cardiff i maj måned.”

    Burton Albion, der spiller mod Man USA, ligger rent faktisk kun i 5. bedste række, hvorfor man kunne forledes til at tro at turneringen, præcis som vores egen er åben for samtlige hold i det engelske. Altså: Engelsk FA Cup for engelske hold; dansk “Hvad-nu-end-sponsoren-vil-have-den-skal-hedde-Cup” for danske hold.

    Hvis du skal hen i din lokale kiosk og smide en flad 20er på nogen af kampene; så lur mig om ikke West Ham får hænderne fulde mod Norwich, og mon ikke også at Charlton endnu engang viser at de ikke duer i cupturneringer?

Skriv et svar