Dalarna kalder

Mando Diao på engelsk er et attituderigt rockband med effektive radio-pophooks. Men på svensk er de noget helt andet. I 2011 udsendte Börlange-bandet albummet Infruset, som med udgangspunkt i ord af den klassiske svenske digter Gustaf Fröding bød på en helt anderledes organisk, uforstillet og lydhør musik, der skyldte ikke så lidt af sin håndspillede nærhed til svensk visetradition. Albummet blev så uventet bred en succes i Sverige, at en opfølger kun må have været et spørgsmål om tid. Den er nu netop blevet en realitet, igen bl.a. med tekster af Fröding, og lyder sådan her på sin titel- og åbningssang…

2 tanker om “Dalarna kalder”

  1. Oplevede Mando Diao en aften på Helsingborg-havneklubben The Tivoli for et par år siden, en hæsblæsende dog sært skizofren affære. De havde sange der lød af 60’er-pop, synth-new wave, Dalarna-indie, garagerock, lækker 70’er-kitsch, MTV-hits, og så mod slut en enkelt sang på svensk fra Infruset. Den sidste var med afstand den bedste.

  2. Det attituderige rockband Mando Diao siger mig ikke noget, men det gør Mando Diao på svensk til gengæld!

Skriv et svar