I Johannesevangeliet 4,44:
Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland.
I lederen i Viborg Folkeblad torsdag d. 16. april 2009:
Jo, vores egen Jens Unmack, kan intet positivt se i livet på landet, hvor man bliver husket for alt, hvad man gør, hver gang man træder ved siden af. Og han husker ballet i forsamlingshuset hver anden eller tredje måned, hvor de normalt tilbageholdende mennesker gik amok i tæt dans og snapsebranderter. Men det er jo da måske mere end 30 år siden, Unmack. Mon ikke de trods alt har glemt dig i Dollerup, uanset hvad du måtte have bedrevet, og i øvrigt er der næppe det forsamlingshus her på egnen, hvor der er »bal«, som du forstår det, i dag. Hvorfor er det interessant i 2009 at synge om »Et forsamlingshus vil drukne bag en æresport af alkohol«?
I denne blog:
Arh, hvad? ‘I De Tabte Sale’ er en beskrivelse, ingen domsafsigelse. Hvis provinsen sangen besynger lyder træls, er det kun fordi den må have været det. Synes nu selv forsamlingshuset og selskabskjolerne lyder ret tiltrækkende, nu de viser sig frem her. For slet ikke at tale om slagteriet og det svinestempel.
Mon ikke man på folkets organ så trods alt i sit stille sind håber på en Happy Ending med ‘vores egen Unmack’ a la Lukasevangeliets 15,20:
“Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.”
Spørgsmålet er så, om festen skal stå i forsamlingshuset, der prydes af en æresport i dagens anledning…
Har du virkelig fået en mail fra Clapton? 🙂
At han både er ’vores egen Jens Unmack’ og ’de trods alt har glemt dig i Dollerup’ er da en modsigelse der vil noget!!! Tro mig, hr. redaktør, der er ikke så langt mellem 1970’ernes forsamlingshuse og nutidens eventarrangementer i provinsens kulturhuse…
Analogien er tvivlsom. Jeg har f.eks. lige fået e-mail fra den enes far 🙂
Mon Freud ville have en mening om analogien Unmack/Jesus? 😉
Og så lidt faglig sympati herfra. Viborg Stifts Folkeblads er blandt ofrene for sparekniven i Berlingske Media. Måske var det derfor, de ikke havde overskud til interviewe Jens – og måske er det derfor at lederskribenten virker bare en smule bitter og indebrændt:
http://www.journalisten.dk/midtjyske-medier-fyrer-45-redaktionelle-medarbejdere
Til gengæld har Viborg Stifts Folkeblad andre spændende kulturelle nyheder:
http://www.viborg-folkeblad.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090417/VSF/870851588/1454
Må erkende at jeg aldrig har set avisen før. Godt nok kom min mormor fra Viborg (eller vist nok nærmst fra Almind, er det der Pia L. også kom fra?), men hun kom til København allerede i 1920´erne. Og da jeg var på to familiebesøg som barn i 1987 og 1989, fik jeg vist ikke læst folkebladet….
Man kommer til at tænke på Neil Young vs. Lynyrd Skynyrd beef’en, med “Southern Man” og “Alabama” på den ene side mod “Sweet Home” på den anden.
“Når man kaster en sten i en flok ulve, hyler den som bliver ramt”, som der vist var enelleranden fodboldtræner – Ricardo, endda? – som sagde 😉
Samme Viborg-blad, der iøvrigt ikke ønskede at tale med undertegenede i forbindelse med den nye plade. Så kunne man da ellers måske have fået et lidt mere nuanceret syn på sagen. Men nej… 😉
Hvor er det dog fedt!
Stor respekt til Viborg Folkeblad for at tage Unmacks tekst op på lederplan. Det er da kunst, der virker….
Tak for dagens morsomme indslag 🙂
Denne avisleder emmer af “det kan da godt være at Jesus Unmack er kritisk overfor sin jyske hjemstavn – men så har vi da bare glemt ham herovre i Dollerup, haha, tag den, wanna-be-københavnersnude”!
Dog fremgår det jo netop af selvsamme leder, at Jens åbenbart ikke er mere glemt, end at den lokale Redacteur føler sine tæer så kraftigt betrådte af en sangtekst, at han må have fyldepennen i arbejde for at få afløb for sine indestængte frustrationer. Der er jo tale om en reaktion så indigneret og forurettet, at man må have Redacteuren mistænkt for at bære hele Viborg og omegns samlede mindreværdskompleks på sine skuldre.
Mon Freud ville have en mening om Redacteurens fyldepen???
SE SELV! Ingen forsamlingshuse! Vi er moderne!