Gaver fra Record Store Day

voorbeeld

Mandag morgen med musik fra ovenstående Record Store Day 2014-udgivelse, købt i Dodo Beach Records i Berlin i sidste uge. En 8-tracks 10-inch-compilation kaldet The 1969 Singles med Creedence Clearwater Revival. Hilmer og Heinrich synes begge John Fogerty’s CCR var forfærdelige, mens jeg havde et mere imødekommende blødt punkt for dem, som ærketypisk amerikansk rockhjørnesten a la The Doors eller The Band. Og så lige denne hvidvinylede 10’er, der samler nogle af deres skarpeste øjeblikke, det være sig anti-Vietnam-kraftsparket ‘Fortunate Son’, dødsdømte ‘Bad Moon Rising’, eller følgende ‘Lodi’, der musikalsk står som noget af en hillbilly-sydstatspendant til Velvet Underground’s mestersvungne ballade ‘Pale Blue Eyes’…

9 tanker om “Gaver fra Record Store Day”

  1. For lige at binde en sløje på din anbefaling af Dodo Beach Records:
    Jeg var der forgårs, og den var præcis så interessant som du beskrev, Jens. Fik købt en tidlig Lucinda Wiliams. Så tak for anbefalingen!

  2. Jedi, Dodo Beach Records på Vorbergstraße 8 i Schöneberg (ved U-bahn Kleist Park og kun 100 meter fra Bowie/Iggy’s gamle residens på Hauptstraße) er virkelig fremragende i udvalg, både hvad nye og gamle vinyler angår. Klart et langt besøg værd. 😉

    MortenK2, så trist med Moby Disc!

  3. Ak ja, Record Store Day var desværre også dagen, hvor Odenses sidste rigtige pladebutik, Moby Disc, lukkede. 🙁

  4. Hele to ting i dette opslag:
    For det første en ny pladepusher i Berlin. Den vil jeg se nærmere på næste gang.

    Og så CCR! Det lugter for mig af spolebåndoptager Philips 4307 og konfirmation. Men de holder stadig, selv om rytmesektionen måske nok er lidt tung ind imellem. En sang som Looking Out My Back Door er altså en velkomponeret lille sag.

  5. RSD er blevet ganske uoverskueligt med alt for mange genudgivelser – tag bare Springsteen. Så jeg venter bare på, at “min” Suede live dobbeltvinyl lander…

  6. Det har du ret i. Hvad startede som en idealistisk og fin ting, er endt, well, et helt andet sted.

    Det med gaven bare forstået som at denne 10’er fra sidste år, hvis eksistens jeg intet anede om, pludselig lå foran mig til en slik.

Skriv et svar