
Håber ikke det var for chokerende, da George Michael dukkede op her på siden under gårsdagens fødselsdagshilsen til cover-maestro Peter Saville. Der stod hans cover lidt under Joy Division’s, og hvor mange mon egentlig ved, at George Michael havde side 2 på deres Closer (1980) som et af sine stykker yndlingsmusik overhovedet? Så aldrig noget lys i Wham, men George Michael’s solosingle ‘Careless Whisper’ (fra juli 1984) er noget af det mest forædlede stykke 80’er-pop, jeg har oplevet. Sådan en sang man har billeder for livet til, en sæsonbestemmer, en duft der forsvandt men som pludselig kan komme tilbage, båret af vind fra nu opløste drømme. Her er sangen i den overlegne 12″er-version, der stadig kan gøre mangen en nordisk sommernat vægtløs og blid. Musik kan…
Jeg har aldrig været ramt af Wham eller GM.
Har ikke den store begrundelse for hvorfor. Måske en følelse af at alt var for koreograferet og produceret.
Må dog sige at denne 12” udgave kan noget, og i den grad noget helt andet end den Moonjam udgave, som ellers bliver spillet de fleste steder.
Og Older med bekendelsesballader som ‘Jesus To A Child’ og ‘You Have Been Loved’. Luksuriøs klasse!
Så heller ikke skyggen af lys i Wham…men George Michael kunne et og andet! Holder meget af “Listen Without Prejudice” albummet….svulstigt og alligevel sært dragende!