Chelsea-manager Jose Mourinho nægtede at erkende Liverpool havde slået hans hold i den CL-semifinale. Han sagde vedvarende, at bolden ved det afgørende mål aldrig havde krydset mållinien, og mente, det var Anfield – og The Kop bag Petr Cech’s mål i særdeleshed – der havde tvunget den europæiske dommer til at godkende målet. Den altid fair sportsmand Mourinho nævnte aldrig, alternativet til godkendelse af mål, havde været straffe til Liverpool, samt direkte rødt til Petr Cech. Målet, der sendte Liverpool afsted til Istanbul og klubbens femte CL-triumf, blev scoret af Luis Garcia, der i dag har indstillet sin aktive fodboldkarriere, efter slutteligt at have væet forbi et par mexicanske klubber. Selv husker jeg ham måske bedst for et sejrsmål mod Arsenal i trediesidste minut en øsregnende februaraften i 2006, jeg var forbi Anfield. Men der var også hans dykkende halvflugter mod Juventus i CL-kvartfinalen ’05. Og en ditto igen mod Chelsea, i en FA-cup-semi på Old Trafford, hvor ikke engang Mourinho bagefter kunne snakke sig fra hvem der havde vundet. En sympatisk mand, en farverig boldspiller, Luis Garcia, som med sin tekniske flair og angrebssultne optimisme var med til at præge Rafa Benitez’ spanske revolution i LFC. Ikke helt tilfældigt derfor, at dubudgaven af Jens U & Slagterne’s ‘Louise Siger’ (fra 2007) hedder ‘Luis Garcia Version’ og følges til dørs af et frimærkestort LG-foto på bagcoveret.