Heaven up here

Det var et ikonisk postpunk-album med et ligeså ikonisk cover: Bandets medlemmer stående sammen, spejdende mod lyset og horisonten, langt derude bag det mørke hav. Echo & The Bunnymen udsendte på dags dato i 1981 Heaven Up Here, deres andet album, hvor lyden fra debuten Crocodiles blev trukket i widescreen, og sangskrivning nu stod mere langstrakt fladeagtig, en perfekt ramme for Ian McCulloch’s prangende unge stemmelængsel og guitarist Will Sergeant’s pludseligt meget anderledes rummelige spil. Det udendørs Heaven Up Here-artwork blev skudt af fotograf Brian Griffin, der i de år stod for Bunnymen’s naturdyrkende covers, på Porthcawl Beach i det sydlige Wales, ikke langt fra Rockfield Studios, albummets indspilningssted. Her nogle alternative coverfotos fra samme session, der ikke blev brugt…

Ifølge Griffin mente Bunnymen’s pladeselskab Korova langt hen, at billedserien var alt andet end anvendelig til et albumcover for deres håbefulde band. Lidt vildt at tænke på, nu Heaven Up Here et halvt år senere i NME helt fortjent blev kåret som årets albumcover.

Brian Griffin beretter at havmågerne på frontcoverbilledet (øverst) og bagcoverfotoet (herunder) ikke er en lykkelig tilfældighed. Større mængder af døde fisk blev brugt for at lokke dem til, og selv med naturens bedste bestikkelse var det svært at få fuglene i billedet, som Griffin ønskede det.

Skriv et svar