Heighway to Hell?

At sige lørdagens møde med Tottenham bare er vigtigt synes, efter LFC’s miserable januar måned og senest et æresløst nederlag i Hull, nærmest en nonchalant underdrivelse. For skal krisen med et nederlag males helt stort op – måske endda så den kan ses helt til USA, hvor klubbens for Liverpool meget usynlige ejer Twitter-hygger sig med amerikansk bold og guderne må vide hvad – eller vil en u-vendings positive indsats signalere at fodbolden atter er tilbage i LFC efter længere tids fravær?! Det bliver morderligt spændende sent lørdag eftermiddag på Anfield, når flere i rødt bliver nødt til at træde frem og tage lederrollens brede ansvar på sig.

Liverpool – Tottenham, lørdag, kl. 18.30, 3+/downthelocal

Skriv et svar