David Bowie’s udstråling og performance på Top of the Pops for næsten præcis 30 år siden får straks hans kollaboratører i Pet Shop Boys til at blegne og blive to grå mus. Der er vist kun ét ord for den slags; karisma. Og hvad kan man sige om David Bowie og Brian Eno’s nummer? Det kom med energi som en frisk brise, men stor langtidsholdbarhed var ikke dets fremmeste styrke, hverken i melodi eller nu dette hitsøgende lyddesign af PSB til endnu et kapitel i den fortsatte historie om Bowie-karakteren Major Tom…
4 tanker om “Hello Spaceboy”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Robert Smith om Low: “The greatest record ever made”. Han har sikkert gjort meget for at måtte være med den aften.
Der er langt mere saft og kraft i liveversionen til fejringen af Bowies 50 års fødselsdag i Madison Square Garden, suppleret af Foo Fighters. Ikke et orkester, jeg lytter meget til, men det gav rigtig god mening i den konstellation, hvor nummeret fik ekstra meget styrke. Koncerten havde i øvrigt et stærkt line up, herunder med Robert Smith deltagende på Quicksand.
Den mus kan de begge to. Dog kan man mene, at Lowe af de to egentlig har en ret stærk underspillet udstråling, hvor Tennant mere bare er blødt franskbrød.
Det er vel nærmest Chris Lowes varemærke at være en grå mus på scenen?