Joy Division er et af mine absolutte yndlingsbands. Heldigvis er der stadig bands fra Manchester, det er værd at lægge øre til. Elbows nye album Build A Rocket Boys! har jeg således set frem til længe, som denne blogs læsere nok vil have anet. I dag har Alex Petridis en meget positiv anmeldelse i The Guardian. På http://www.buildarocketboys.com kan man høre numrene – og jeg må give Petridis ret.

Man kunne have frygtet, at Elbow ville gå efter de sikre, radiovenlige stemninger efter den store succes med den udadvendte The Seldom Seen Kid, der kastede en slags hit af sig med den for bandet usædvanligt ubekymrede “One Day Like This”. Men nej; her bliver der ikke leflet. Build A Rocket Boys! leder snarere tankerne hen på de første to albums, og her især Asleep In The Back, hvor vi første gang oplever Elbows lydunivers, der bebor et krydsfelt mellem Manchester-rock, Talk Talks sidste par albums, Peter Gabriel/tidlig Genesis (minus den langstrakte instrumentale nulren) og den særlige blå, tænksomme nordengelske stemning –  hvor også Doves færdes. Hen over musikken svæver Guy Garveys stemme, lys og ru på samme tid. Dette er musik lavet af voksne mænd uden at den bliver reaktionær af dén grund.

Min anbefaling? Hen til computeren, på med hørebøfferne – for denne musik ser ud til at virke ekstra godt på denne måde – og få så fat i albummet, når det udkommer på mandag.