3. juni 1966: En berusende VM-sommer i England er under opsejling da The Kinks udsender singlen ‘Sunny Afternoon’, en smart skrevet popsang, der oser af England, music hall, anglofilt klassesamfund og tilbagelænet, ja, sommersolskin. Sangen ligger i juli et par uger på førstepladsen på den engelske singlehitliste, så alt er godt i Kinksland. Blandt bandets hardcoretilhængere er det dog b-siden, der bliver det blivende hit.

Ray Davies har samtidig skrevet en kantet sang til de mere rå The Animals, men får et nej tak fra Newcastle-bandet. Derfor indspiller The Kinks selv sangen – atypisk for en Ray Davies-sang med bror Dave på lead vox – og sætter den på b-siden af ‘Sunny Afternoon’. Det pågående resultat går lige hjem hos The Kinks’ helhjertede følge af mods, der lever deres liv for weekender, blå piller og hurtige fornøjelser. ‘I’m Not Like Everybody Else’ bliver med sin trodsige modstand mod konformitet deres slagsang, og derfor med det samme en erklæret koncertfavorit.

At ‘I’m Not Like Everybody Else’ få år tilbage – dog i en nyere liveversion med Ray på lead vox – optrådte prominent som slutmusik i et afsnit af Sopranos, har endelig givet The Kinks-sangen den opmærksomhed, dens oprindelige placering dækkede for. Ja, b-sider, mand!