Bag ovenstående klip gemmer sig en historie med flere lag.
- Det første er, at der er kommet et nyt album med Amadou og Mariam, det blinde ægtepar fra Mali. Der er noget i deres musik, som tiltaler mange (også mig).
- Det andet lag er, at der for få uger siden var militærkup i Mali. Hvordan det har påvirket Amadou og Mariam, ved jeg ikke.
- Og det tredje lag i historien udgøres af den tredje person i klippet ovenfor, nemlig Bertrand Cantat. Han var sanger i det betydningsfulde franske rockband Noir Désir (Jens har skrevet om Cantat og om Noir Désir flere gange her) men i dag hæfter man sig mest ved at han i 2003 begik vold med døden til følge mod sin kæreste Marie Trintignant under et ophold i Litauen. Efter 4 år i fængsel blev han prøveløsladt. Siden da har han været lige så upopulær, som han var førhen var populær.
Hvad skal jeg mene her? Jeg er meget i tvivl. På den ene side: Når man har udstået sin straf eller er blevet prøveløsladt og ikke siden har begået ny kriminalitet, bør straffen være fortid. Alle skal kunne komme videre med deres liv. På den anden side: Den lempelige behandling af Bertrand Cantat sender et i bedste fald grumset signal om hvordan man skal reagere over for vold i ægteskab/parforhold. Læs den britiske journalist Suzanne Moores klumme i The Guardian og tag selv stilling.
Hvis Cantat har fået en for mild straf er det ikke hans, men loven/systemet som er synderen.
Hvad angår hans personlighed, synes jeg ikke det tilkommer os her at sige hvem og hvad han er, for det ved vi jo i bund og grund intetsomhelst om.
Cantat’s superubehagelige forbrydelse har afkastet en straf som nu er udstået. Han fortjener vel at blive behandlet derefter.
Personligt finder jeg det bekymrende, at Bertrand Cantat slap så let fra en så alvorlig forbrydelse, og det formodentlig fordi han var en kendt person og fordi de franske myndigheder blandede sig. Hans kæreste, Marie Trintignant, var også en kendt person, og man kunne lige så vel have forestillet sig, at de franske myndigheder derfor ikke ville være så eftergivende.
Den oprindelige sigtelse mod Cantat lød på mord, men den blev nedgraderet til uagtsomt manddrab. Jeg kender ikke til litauisk lov, men den danske straffelovs straframme for uagtsomt manddrab er fra 4 måneder op til 8 år i tilfælde af skærpende omstændigheder. Det synes jeg bestemt, der er tale om her. Cantat slog sin kæreste adskillige gange og lagde sig bagefter til at sove, mens hun lå bevidstløs og døende.
I det hele taget er det et ubehageligt billede, der tegner sig af Bertand Cantat. Han forekommer mig at have den ubehagelige blanding af at være charmerende og ikke plaget af samvittighedskvaler, der kendetegner psykopater. Han forlod således sin kone kort efter at de havde fået deres andet barn og indledte et forhold til Marie Trintignant. For 3 år siden begik eks-konen selvmord, mens Cantat opholdt sig i hendes hus. Der blev ikke rejst tiltale, men der er noget uldent ved denne historie.
Mange andre, der har begået alvorlige forbrydelser, har taget ansvar og har reflekteret over deres gerninger. De er kommet videre som mennesker. Det er desværre slet ikke mit indtryk af Bertrand Cantat, men forhåbentlig tager jeg fejl,
Der er mange Sørine Gotfredsener, som lever af at stikke kniven ind hvor det gør kollektivt ondt, er der ikke? Sagen er at Cantat, al sin forbrydelse’s gru tiltrods, har udstået den straf, han er blevet tildelt af samfundet for den. Hvis man så virkelig nu – vel mest af alt fordi der er tale om en offentlig person?!? – ikke kan/vil give ham chancen for at starte et nyt og bedre liv, skulle det vel egentlig synes mere passende sådan regulært at stene ham til døde på torvet i hjembyen Bordeaux, nej?