Hverdagsstorhed

De handbag-dansende piger, de cheasy men helt rigtige synths, triumfen i stemmen på de Phil Oakey-sungne omkvæd. Vi bragte her uimodståelige ‘The Sound Of The Crowd’ fra Human League’s Dare 1981 allerede i sidste uge, men her alligevel en ny video – denne fra Top of the Pops – af nummeret. De to oprindelige sangskrivere var ude af bandet og nu godt igang med at etablere Heaven 17, tilbage var sangeren med det bizarre hår og så ham der stod for visuals (= lysbilleder) ved bandets liveshows. Plus altså to nyrekrutterede unge kvinder, budt ind udelukkende fordi Oakey var faldet for deres dans på et diskoteksdansegulv hjemme i Sheffield. Nej, oddsene var meget små på at The Human League Mk.2 skulle kæntre og synke uden spor i en vis fart. Istedet kom Martin Rushent’s genialt/minimalt producerede Dare så og blev årets gennembrud, både hvad kritikere og det købende britiske publikum angik. Historien om den grimme ælling genfortalt og omplantet til Sheffield, Yorkshire…

En tanke om "Hverdagsstorhed"

  1. Havde fornøjelsen at opleve Human League live tilbage i 2006, og selvfølgeligt med Joanne og Susan i deres vante roller.
    At beklæde den rolle er i sig selv vel også et imponerende CV.

Skriv et svar