I disse dage i 1984 udkom The Smith’s 3. single ‘What Difference Does It Make?’. Efter originaliteten og adrenalin-rushet af ‘This Charming Man’, The Smiths’ brag af et britisk gennembrud, blev forventninger en smule vingeskudt af denne nye sanges mere jordiske musikalske gods. Heldigvis var der, som altid hos The Smiths, trøst at hente på et par overlegne B-sider; ‘These Things Take Time’ og ‘Back To The Old House’ Da første oplag var væk, kunne singlen iøvrigt kun købes med ‘forkert’ cover. Den oprindelige coverstar Terence Stamp følte ikke det var juridisk iorden at blive brugt af The Smiths, og derfor blev Rough Trade tvunget ud i remaken her nedenfor, hvor Morrissey himself poserer smilende med det glas mælk.
Det gør han da, Billy, hvad snakker du om? 🙂
Jeg vidste ikke at Johnny Rogan havde bedrevet endnu en Morrissey biografi. Jeg tvivler dog på at hovedpersonen selv har med virket denne gang. Efter den Smiths biografien, der i øvrigt var fremragende, udtalte hovedpersonen “I hope Johnny Rogan will end his days soon in a pile-up on the M5”. Så kan han lære det! ….
Morrisey har vel næppe kommercielt været større i sin solo karriere. Fuld fortjent efter min smag.
Stemmen har muligvis heller aldrig været bedre.
Kunstnerisk vil jeg ikke klandre manden, som stadig har en skarp pen.
Til fans der elsker at fordybe sig i Mozzers plader vil jeg anbefale “Morrissey: The Albums” af Johnny Rogan.
http://www.bookdepository.co.uk/WEBSITE/WWW/WEBPAGES/showbook.php?id=0952954052
Så kan man rigtig vælte sig i detaljer omkring alle sangene.
Respekt og knæfald fra Billy Budd.
Aakjaer aner ikke hvad han taler om 😉
“I was wasting my life thinking about myself” – kloge ord i januar – dejlig single fra den velklædte krukke! 😀
omg, når man klikker ind kan man jo kun se de seneste fem indlæg. Så at se ‘What Difference Does It Make’ sammenlignet med Big Fat Snake og kaldt another day at the office var trods alt overraskende. Først ved ordet metaltræthed om den tredie Smiths-single dæmrede det, at der nok mentes noget andet…
Helt på linie med 1888 her … Nummeret er IMHO kedeligt, og lyder som 1.000 andre numre med ham i den seneste år – ingen catchy melodi, ingen klog og underfundig lyrik … og videoen prøver krampagtigt at genskabe en stemning af noget, der døde for 20 år siden … Morrissey er ingen wannabe, han er i den grad en hasbeen …
Det lyder som ”another day at the office” for Morrissey og hans band – metaltrætheden er for længst sat ind. Desværre.
Og jeg mener naturligvis det samme som Hr. Doktor Martin Dan! Måske hæderlig var et dårligt ord? Jeg ville blot ikke svinge mig helt op på de høje nagler…..men et godt nummer, det er det!
1888….
håber forhåbentlig ikke det der var en seriøs sammenligning.
Synes Moz har ganske godt fat i den lange ende med det her nummer.
Hæderlig? Ja, så er Big Fat Snake også hæderlige. 😉
ahhh, The Smiths. Uanset hvor meget Moz har bedrevet sidenhen, så kommer det højst op på siden af The Smiths. Jeg håber dog ALDRIG at de tager imod millionerne og lader sig gendanne…alt for megen vand og snavs er løbet gennem kanalen siden.
Mht Morrissey – så tjek http://www13.cd-wow.com/detail_results.php?product_code=2540724 – håber da virkelig at parenteserne er udtryk for remasterede udgaver, ellers er det simpelthen for bizart!
Den nye single kan ses og høres her – ganske hæderlig i mine ører..
http://www.dailymotion.com/search/morrissey/video/x42iv4_morrissey-thats-how-people-grow-up_music