Misforstå mig ret, jeg har intet imod Band Of Horses’s indbydende naturrock. Den krystalklare vokal, de velklingende letdistortede guitaramps og de der rene akkorder under den rolige stemning er slet ikke uden sin egen 70’er-stemplede charme. Problemet er måske bare at bandet ramte musikalsk jackpot allerede på debutsinglen ‘The Funeral’, et mesterstykke i håbefuld, solbeskinnet og underskøn efterårsmelankoli. Solgte man øde canadiske skovhytter, langt borte fra storbyernes skrammel og jag, ville der aldrig kunne findes et stykke mere passende musik til TV-reklamen derfor.

En anden ting der slår ved Band Of Horses er coveret her ovenfor – til Cease To Begin, deres 2. longplayer – som inden for traditionel stil er noget af det mest fuldendte vi læmge har set. Æstetikken drypper sine månestråler ned i det sorte hav og tegner med bandets smagfulde logo, samt en tværliggende let sky, det lyse kors i nattens mørke, Om Band Of Horses vil noget reelt med dette tykke symbolbrug, eller det bare er en meget dygtig art director’s visuelle trip, er mig ligemeget; det er et billede der bliver hængende på nethinden. Iøvrigt længe efter at selve pladens musik for hurtigt har udspillet sin rolle.

Spændende derfor med det nye snartkommende Band Of Horses-album, der længe har båret titlen Night Rainbows, men som i 11. time er blevet omdøbt til Infinite Arms. Har udfra ovenstående desværre mest været spændt på selve coveret, om det ville kunne lykkes at fortsætte en stil så elegant, at dens artwork igen vil skrige på LP-formatets store gengivelse.

Og her nedenfor er den så nu til beskuelse, Infinte Arms. Og hvad er førsteindtrykket? For mange artister ville det være et mindeværdigt cover, en svimmelblå nattehimmel så fuld af snurrende stjerner, men for Band Of Horses tegner det et beskedent antiklimaks ovenpå Cease To Begin’s fejlfri univers. Det er problemet med det fuldendte – så helvedes svært at følge op på. Okay, ikke flere ord om indpakning – for jer der mere er på bandets musik, håber vi her gerne forgæves Band Of Horses i sang og lyd endelig vil bryde med ‘The Funeral’s ligeledes positive forbandelse.