Una nueva catástrofe

1268261523_extras_albumes_0

Overskriften er fra AS, billedet fra Marca, fornøjelsen vores egen. Efter Real Madrid’s spektakulære exit fra Champions League i går aftes – det var 6. år i træk Kongeklubben med det galaktiske selvværd og de mindst ligeså høje ambitioner, ikke rakte til den forjættede kvartfinale – kan man vel blot konstatere, Xabi Alonso stadig havde spillet europæisk, var han blevet i Liverpool. Ialfald da to upåagtede Europe League-kampe endnu. I aften i nordfranske Lille er der således nervepirrende rødt formtjek, efter sammenfaldet mandag aften mod Wigan. Vises ikke markant kollektiv modreaktion ovenpå den frustrerede som fortabte indsats forleden, bliver der hurtigt brug for overskriften på denne post igen. Ja, så sløjt står det til.

Lille – Liverpool, torsdag, kl. 19.00, TV3 Puls

PS – Så faktuel orienteret den dansk/engelske sportspresse er! Nicklas Bendtner berømmedes i går som en af de helt store klasseangribere, efter sine tre mål for Arsenal mod Porto tirsdag aften. Men med til det billede hører, at de fleste læsere af denne blog formodentlig ville kunne have scoret på to af hans tre chancer – så bløde mål var det. Bendtner har masser af talent, et sundt selvværd og skal helt sikkert blive stort bedre. Men nogen Drogba, Torres, Rooney, Higuain, Forlan kan KB-stjerneskuddet slet ikke sammenlignes med. Dertil udnytter han alt for få af de imponerende mange chancer The Arse tilspiller ham, senest oplevet mod Burnley i lørdags.

10 tanker om “Una nueva catástrofe”

  1. Utroligt at det kan fortsætte – den elastik som træneren hænger i må da snart springe med mindre ejerne er totalt lige glade med deres investering.

    Gad vide hvor mange LCF-trøjer og andet merchandice der i disse tider bliver udsat fysiske overgreb af den ene eller den anden slags.

  2. Intet hjælper på lidelserne, det skulle da lige være kapelmester Berg og Kent i morgen i Århus. Det sætter jeg alle mine penge på, således weekenden er reddet. Indtil mandag aftenkamp venter – og vi igen skal sidde med grimaser, og tæer der ikke kan rettes ud…

  3. Erling – jeg har smagt dem, fan som jeg er, købte jeg en røvfuld i Rema 1000 for en 14 dage siden, men de hjælper ikke på lidelserne….slet ikke i aften!

  4. i liverpoor-land må det godt nok være noget af et hypotetisk luksusproblem, hvorvidt det er svære eller nemme mål, når man laver tre af slagsen i champions league.
    for verdens bedste klub.
    nå, men held og lykke på anden klasse mod de andre små fra lille.

  5. Enig med begge om Bendtner. Dybest set er han bare ustabil og til tider enormt ukoncentreret omkring at bruge det talent han nu engang har.

    Derfor er det også så komisk når de danske aviser skriver, at “nu lukkede han virkelig kæften på kritikerne”. Jo, han får ros, og det er fortjent, men alle de folk der sagde at han var en katastrofe mod Burnley har jo stadig lige meget ret…

  6. Enig et langt stykke, Thomas. Pointen var ikke en kritik af Bendtner for at nette tre mål (!), men at påpege sportspressens sort/hvid-tendens. For ligesom Bendtner ved gud ikke er verdens 7. angrebsvidunder nu han endelig scorer, er han haller ikke det uduelige fejlkøb når han brænder chancer på samlebånd. Sandheden ligger vel lige langt fra begge avissælgende ydersynspunkter. Spillet fortjener et større perspektiv og et mere nuanceret ordforråd.

  7. ang. Bendtners mål så har det været debatteret både i dansk og engelsk presse – og Unmack kommer også ind på det her – at det ikke var verdens sværeste mål, han scorede tirsdag aften.

    Men det er efter min mening helt ligegyldigt. En angribers rolle er jo at stå på det rette sted på det rette tidspunkt – og det gør læserne af denne blog jo ikke. Ingen af os stod da klar i straffesparksfeltet på Emirates Stadium i tirsdags….

    Så vi må da være så fair, at når han klandres for at brænde chancer, må man også anerkende, når han scorer og ikke begynde at diskutere om mål er nemme og svære. Det er da fuldstændig ligegyldigt, om det er langskudsmål fra 40 meters afstand, et saksespark, eller om man snitter en bold ind de sidste fem centimeter før målstregen. Langskud og saksespark tæller da ikke dobbelt!

    Er i øvrigt enig i, at han hverken har Torres, Drogbas eller Rooneys klasse, og det får nok heller aldrig. Mindre kan da også gøre det.

Skriv et svar