Ian’s trance?

Denne uge for fyrre år siden udsendte Simple Minds, bandet der siden skulle synke så nådesløst dybt og blive aldeles frygtelige, de to albums Sons and Fascination og Sister Feelings Call. Genhørte dem i dag, og de står stadig som en velfungerende forbindelsesvej i svært terræn mellem de mere selvklare hovedværker Empires and Dance (1980) og New Gold Dream (1982). Numrene til de to søskende-albums må være blevet til efter udsendelsen af førstnævnte, altså i efteråret/vinteren 1980. Det var tidspunktet, hvor Joy Division kastede en lang skygge i Storbritannien efter Ian Curtis’ selvmord samme forår. Har aldrig bemærket det før, men det slår nu, at Sons and Fascination‘s åbningsnummer ‘In Trance As Mission’ bærer stærkt præg af dette. For tjek Jim Kerr’s vokal i versene her; både i melodi, frasering og fremførsel lyder den modelleret efter Ian Curtis’ på og omkring Closer (1981). Inspiration, hyldest, ubevidst tilegnelse; der er mange måder ny musik bliver til på…

12 tanker om “Ian’s trance?”

  1. Du har ret med Biko. Den var vist fra den periode med Mandela Day omkring hans løsladelse fra fængslet. Også korrekt at mange af listens numre er fra Street Fighting Years, det vidste jeg ikke. Lyder til at være en god plade;-)

  2. Der er mange numre på Runes liste, der kommer fra Street Fighting Years. Den eneste koncert, jeg har været til med Simple Minds, var på Murrayfield i Edinburgh, netop da det album var kommet. Det var en god oplevelse, men nok mest fordi det blev en hyggelig aften sammen med mine gode bofæller. Den ene af dem, en englænder ved navn Nigel, der i dag er professor i fysik, havde set Simple Minds flere gange før i tiden i Edinburgh i deres storhedstid. Jeg lyttede en del til Street Fighting Years, men endte altid med at tænke at jeg savnede New Gold Dream.

    “Biko” kan de ikke tage æren for – sangen skyldes og er oprindelig indspillet af Peter Gabriel.

  3. Her er SM’s bedste fra slut-80’erne til 2000 taget i tilfældig rækkefølge fra en Best Of plade. Langt fra det hele er godt, men der er gode melodier i blandt og “Belfast Child”, som vist er bygget over noget irsk folkesang er fremragende..

    “Let There Be Love” (Extended Album Mix) – 5:14
    “This Is Your Land” (DJ Version) – 5:05
    “Kick It In” (Edit) – 4:20
    “Let It All Come Down” (Edit) – 3:37
    “See the Lights” – 4:22
    “Stand by Love” – 4:04
    “Real Life” (Video Mix) – 4:53
    “She’s a River” (Edit) – 4:29
    “Hypnotised” (Edit) – 4:46
    “Glitterball” (Edit) – 4:25
    “War Babies” (Edit) – 4:24
    “Mandela Day” – 5:41
    “Biko” – 7:32
    “Belfast Child” – 6:40

  4. Gode pointer. Måske et band, altså sådan et som SM, hvor musikken tydeligvis er noget man skabte sammen, er helt afhængig af indbyrdes relationer og hvilken menneskelig bølgelængde man er på i forhold til hinanden. Meget, meget få engang gode bands, der prøver at finde deres tabte magi, lykkes med det. Måske de ikke længere intuitivt kan føle hinanden og arbejde mod et fælles mål. Måske de simpelthen er vokset fra hinanden. Det skal der vel næsten naturligvis komme mindre vellykket musik ud af.

  5. For nu at afslutte min analyse af Simple Minds’ sørgelige fald fra tinderne: Jeg vil gætte på at valget af indflydelsesrige succesproducere også spillede ind. Steve Lillywhite producerede Sparkle In The Rain efter at have været producer for U2 – og så lød Simple Minds pludselig U2-udvendige. Jimmy Iovine producerede Once Upon A Time efter at have produceret en masse traditionel amerikansk rock (heriblandt folk som Bruce Springsteen og Patti Smith, som denne blogs forfattere godt kan lide) – og så lød Simple Minds pludselig som amerikansk radio, og der var skruet gevaldigt op for Jim Kerrs patos.

  6. Derek Forbes betød meget for Simple Minds’ lyd, men det kan ikke kun have været det, at han forlod gruppen, der førte til nedturen. Thi han var med på Sparkle In The Rain, som var en tydelig skuffelse efter New Gold Dream. Han var tilbage på det meget senere Néapolis, og produceren fra New Gold Dream var også tilbage. Men hjalp det? Ikke nok.

    Hemmeligheden var måske, at Derek Forbes ligesom Peter Hook var en bassist, der gjorde andet og meget mere end simpelthen at være del af rytmesektionen.

  7. Jeg må protestere. Begge disse numre – det øverste er så tydeligvis ‘inspireret’ af Bob Dylan’s ‘Knockin’ On Heavens Door’ – lyder i konstruktion og udførelse som helt igennem ordinære rocknumre. De kunne ligeså godt være fra en plade med Bonnie Raitt eller INXS. Simple Minds’ musik fra 1979>1982 lød jo derimod som intet andet. Jo, man kan høre Bowie- og Roxy-inspiration, men processeret over i bandets egen lyd, tonalitet og måde at spille/synge på.

    Hvis man lytter ned i musikken – tag f.eks. New Gold Dream-albummet – har den en vægtløshed, der synes nærmest umulig sit brede vingefang taget i betragtning. Hemmeligheden ligger IMHO ikke mindst i Derek Forbes’ bass-guitar, der sjældent spiller almindelige stive grundtone-figurer, men som oftest har usædvanligt travlt i rytmisk skubbende, tværgående, men yderst melodiske temaer (tjek f.eks. den udfordrende og så identitetsgivende bass på ‘Someone, Somewhere In Summertime’) – der giver den tidlige SM-musik en fremdrift og formmæssig åbenhed, der brat forsvinder, da han går ud i 1984.

  8. Et af de numre, der skal på listen over vellykkede Simple Minds-numre fra tiden efter 1982, er dette. Bassen og de enkle synth-flader peger tilbage mod New Gold Dream.

  9. Det er to albums, det er værd at høre. Ikke alt efter New Gold Dream er gyseligt, men der er desværre langt mellem snapsene i resten af deres karriere. Og det er synd. En dag burde nogen lave en liste over Simple Minds-numre fra 1983 og frem, som er værd at lytte til. Listen er ikke-tom, det ved jeg.

  10. Jamen, Rune, jeg laver jo ikke andet end at tale dem op. Og deres navn har så sandelig brug for det, plettet som det er af den muskuløse arenabombast, hvis ekko ringer hult i nutidens ører, og derved uretfærdigt overdøver den opsøgende, smukt vitale musik, de startede ud med.

  11. Jens, du er simpelthen for hård mod Simple Minds, med al din viden og historik ja okay, men de har lavet fin musik i mange år:-)

Skriv et svar