Tænk det kun er ét år siden vi sidst fejrede Iggy Pop’s fødselsdag! Dengang skrev Pastoren om sine yndlingsplader med ham, naturligt centreret omkring de to 1977-med-Bowie-i-Berlin-albums The Idiot og Lust For Life. Helt umuligt nogensinde at nå så højt op igen, men alligevel for lang tid siden Iggy sidst har udsendt en bare nogenlunde hæderlig studieplade. Materialet de seneste mange år er ufokuseret og tungrock-musikerne, han har omgivet sig med, ordinære.
Det var anderledes engang. Med Sales-brødrene og Ricky Gardiner og Carlos Alomar og Bowie som band. Bare Lust For Life’s ‘The Passenger’ er noget af det allerbedste, vi her nogensinde har hørt. En sang der aldrig lyder færdig. Fantastisk moderne musik sunget ud på perfekte ord. Knivskarp IggyPopkunst. Tåler at blive kørt igen og igen. Har læst Iggy selv afskrev studieversionen pga. dens tempo – stakkels, stakkels mand, der må have alting så fandens hurtigt!
Her er ‘The Passenger’ i en mere loose BBC-optagelse fra 1977. Mod slutningen endda med dansk reference. Tillykke med dagen, Iggy!
For 30 år siden havde det formentlig givet gode odds at gætte på, at Iggy var i live (og i fin form) på sin 61 års fødselsdag.
Og han har ganske rigtigt udsendt meget, arveligt lort i perioden siden da, som jeg troligt har slæbt med hjem fra pladehandleren (lavdepunkt “Avenue B”). Iggys sidste gennemført gode plade var efter min mening “Brick by Brick” fra 1990, selvom den næste “American Caesar” også havde sine momenter.
Og idag d.21.4 har Robert Smith fødselsdag:-) Hurra hurra. Da jeg var teenager fejrede jeg altid denne dag.
Tillykke kære Robert