2831 dage siden Arsenal sidst vandt et trofæ (se billedet) til pokalskabet. Slået ud af FA-cup’en forleden på Emirates af Blackburn fra næstbedste række. Slået ud af Liga-cup’en af Bradford City fra tredjebedste række. Lige nu 21 points bag topholdet Man U i Premier League. En tilhængerskare der efterhånden har fået nok af alt dette. Og Arsene Wenger der i går mistede den på pressemødet og kun kunne pege ind på fordoms bedrifter, når journalister spurgte ind til problemerne omkring den undervældende nutid. Ingen krise i Arsenal?!?
I aften kommer FC Bayern München på CL-besøg på Emirates, til en 1/8-finale, der for hjemmeholdet må handle om meget mere, end Arsenal’s sidste teoretiske chance for stadig at kunne vinde noget i år; Arsene Wenger’s elleve mand skal ud at slås for deres egen og hans fremtid i klubben. For det er vel dertil det nu må være kommet. Skal blive mere end spændende at se, hvad en sådan desperation kan række til mod Bundesligaen’s überoverlegne førerhunde.
Arsenal – Bayern Munchen, tirsdag, kl. 20.45, 3+

Men så vandt man lige en Champions League i 2005 som plaster på såret + det løse. 😉
Liverpool vandt godtnok 5-0 over Swansea’s B-hold forleden, men før præstationerne bliver mindre svingende, er der ingen grund til at lade nogen champagnepropper springe.
Men Jens, har du overhovedet skrevet om, at Liverpool vandt 5-0 i søndags, endda over et stærkere mandskab vurderet ud fra stillingen i Premier League – altså indtil kampdagen. Nu er selv stormagten Swansea passeret, nu er der kun seks hold, som de røde skal forbi i stillingen. Eller næste år i hvert fald….
Jeg tør i øvrigt ikke tænke på, hvor mange dage, det er siden, at Liverpool sidst vandt det engelske mesterskab. Snart 23 år gange 365 dage minus hvert fjerde år som skudår. Pyha!