Ved ikke hvad der er mest uventet – at New York City’s frostboxkølige og suveræne rockæstetikere Interpol har sommertour-premiere i Århus, eller at der endnu ikke kan meldes udsolgt til begivenheden tirsdag aften på Train.
Må være lidt ærgeligt for festivalarrangørerne i Roskilde, der vel ret beset nemt kunne bruge flere regulære hovednavne fra på torsdag, at se et så logisk bud på et sådanne spille så tæt forbi. For os andre giver det til gengæld mulighed for oplevelse af ofte knivskarpe Interpol helt på bandets egne indendørs-præmisser, hvorfor det bør kunne blive en stor aften i 8000C.

Det var en absolut god aften i 8000 men heller ikke mere end det. Bandet var ikke specielt motiverede, faktisk var det kun Daniel Kessler, der virkelig gjorde det værd at se på. Specielt Carlos D virkede som om, at han helelre ville være et helt andet sted (det forstår man ikke), og sikkert gerne sammen med Paul Banks kæreste (det forstår man godt).
Men lyden var kanon og det samme var setlisten, selvom jeg desværre må erkende, at jeg næppe får hørt “Public Pervert” eller “A Time To Be So Small” live…
Højdepunkterne for mig var “Pioneer To The Falls”, “C’mere”, “The Lighthouse” og “Rest My Chemistry”..
Der er jo også konkurrerende arrangementer i hovedstaden, som fx dette: http://www.husetmagstraede.dk/Default.asp?id=1&event=2653 ;o)
Hvis bookerne fra Train var overraskede over prisen, må man jo undre sig over, at de alligevel bookede bandet. Men i en markedsøkonomi er det jo sådan, at priserne bare bliver ved med at stige, så længe folk ukritisk betaler. Derfor må man jo bare hilse halvfyldte koncertsale velkommen en gang imellem……
Overvejer at blive koncertarrangør. Billetpriserne stiger mere end en byfornyet andelslejlighed på Vesterbro, så der skulle være gode muligheder for at tjene lidt mønt.
Ingen grund til at ofre ressourcer på dyre lydanlæg – æstetikerne blandt publikum er i mindretal (de gamle fans er blevet halvdøve og de helt unge vant til mp3 og compression helvedet) og skal blot have at vide at de er sure brokhoveder, party poopers og ikke rigtige fans. 😉
Rock on…
Hvis 450kr ikke virker så galt, har vi altså et problem. Det er jo totalt ublu :-/
Jeg ved, at bookerne på Train selv var overrasket over prisen på Interpol, men hvis man drager sammenligning med så mange andre koncertbilletpriser, synes jeg faktisk ikke det er så galt.
Og så er man da i det mindste garanteret en anstændig lyd på Train ;-).
Jeg glæder mig i hvert fald utroligt meget til min første koncert med Interpol i aften
Kan ikke lade være med at tænke på, at den manglende tilstrømning sikkert har noget med (den sindsyge) billetpris til arrangementet!?
Oh yeah! Jeg ser i den grad frem! Bliver “sjovt” at opleve amerikansk indadvendthed og coolness så få dage efter , at Springsteen viste det modsatte. Men stort bliver det og så i 8000!!!
Bliver også spændende at høre, hvad der kommer på setlisten. Velsagtens mere blandet end sidste sommer i KBH, der naturligt nok var præget af den dengang nye plade..