Intet mindre end…

En intet mindre end fremragende koncert med The Walkmen i Amager Bio. Kvintetten fra New York har vi allerede brugt mange superlativer på – og nu gør vi det så igen. De leverede det ene højdepunkt efter det andet på denne deres sidste aften på en lang Europaturné.

Hamilton Leithauser har en stærk og selvsikker vokal og et scenenærvær af samme styrke. Forenet med bandets på en og samme tid tidløse og tidssvarende musikalske udtryk og prunkløst økonomiske fortolkninger (en sang er ovre når den slutter – intet sololir her!) var resultatet en koncert i særklasse, sikkert årets bedste.

Bagefter følte denne blogs forfattere sig lidt teenageagtigt skuffede over ikke at have trykket hænder med bandet – men hvad gjorde det egentlig? Oplevelsen var suveræn.

Tak til Maria for sætlisten.

For en god ordens skyld: Først var der opvarmning i form af Vor Knuste Have, der dog var præget af strømsvigt – og til sidst bar de deres medbragte paptræ ud. Dem kunne Jens godt lide.

11 tanker om “Intet mindre end…”

  1. Og jeg vil blot takke Sheringham for lørdagens LS. HH-bifaldet giver gåsehud..
    Og så vil jeg krydse fingre for, at du Yugo Star får en elendig dag på WHL. COYS!!!

  2. Sheringham – jeg er enig med Christian, vi er dig stor tak skyldig!

    Alligevel ønsker jeg dig en miserabel søndag eftermiddag, hvor Spurs vil lide en pinefuld nedtur på hjemmebanen 😉

  3. Sheringham! Tak er virkelig kun et fattigt ord. Det er alletiders, at du gider optage, og dine optagelser indeholder klart bedre lyd, end hvad man normalt ellers kan støve op.

    Du har ret. Gode koncerter bliver kun bedre af at kunne genhøres. Og jeg er vendt tilbage til dine tidligere optagelser mange gange.

  4. Det er ikke jordens bedste optagelse, dertil var lyden lidt for mudret (bevidst??) – men håber det går an … den er i hvert fald bedre, end den der er dukket op fra Paris – Det er en fornøjelse i gider høre på det, Jeg har optaget koncerter i … ja, rigtig mange år, mest for egen skyld, koncerterne sidder lissom bedre fast i hukommelsen, når man har hørt dem et par gange.

    Jeg går ud fra at Jens og Pastoren melder ud hvis LS har egne planer om live udgivelser, så holder jeg dem i skuffen – eller hvis der opstår flere problemer med udtalelser om provinsen 😉

    Det har været nogle dejlige dage startende med The National i KB Hallen, som er tilgængelig her: http://www.megaupload.com/?d=5TKH5RU5

    Sh.

  5. SÅ blev der plads til mig på megaupload. Helt fantastisk, Sheringham. Glæder mig til genhør.

    koncerten igår var så stor! Gennemkontrolleret og vild på samme tid, så meget op ad en tradition og alligevel deres helt egen særegne lyd.

  6. Sheringham! Du er vores mp3-provider extraordinaire – tak!

    Jeg klikker også løs og får midlertidigt ikke til rådighed-svar, men der var en overgang også pres på filen med LS fra i lørdags…

    YS – skulle ventetiden blive for lang, ved du, at der sidder to interesserede her, skulle du have fået den ned. Mon ikke Pastoren har installeret Dropbox på Jens U’s Mac i forbindelse med en gang it-assistance? 🙂

  7. Sheringham, hero of the people – tak!!! Glæder mig til filen igen ‘bliver til rådighed’, så klar til download og nydelse.

    Højdepunkterne i går var verdensklasse. Hamilton er for vild!

  8. Ja, super koncert. Fantastisk energi den trommeslager havde og resten af bandet med. Her et udpluk fra et interview Gaffa lavede med bandet:

    “Hvorfor skulle der egentlig gå 10 år før I er kommet forbi disse kanter med The Walkmen?
    – Det er vildt at tænke på. Vi har mange venner der spiller i bands, og de har spillet en del herovre. Det er bare os der ikke har kunnet få styr på vores lort. Vores sidste manager sagde op. Han sagde at vi ikke kunne finde ud af at drive en forretning, så det er måske derfor. Jeg er ikke sikker på det er vores egen skyld, men så alligevel, hvor mange andre folk kan man blive ved med at skubbe skylden på. Man leder altid efter en syndebuk, men efter 10 år tænker man lidt “hvorfor er det altid en anden persons skyld”.”

  9. “You’re one of us, or one of them” – Sheringham, du er i hvert fald en af os – glæder mig til at hente og lytte til denne optagelse også. TAK!

    Og ja, jeg synes også det var en fed koncert – verdens bedste band er nu nok trods alt skudt over mål.

    Dermed er en lang og mindeværdig november-koncertrække overstået… heldigvis kan undertegnede nu se frem mod tur til Lysende London i weekenden og eftermiddage på lægterne på Upton Park og White Harte Lane.

  10. Det var fedt, rigtig fedt – energisk, larmende og skramlende på den gode måde – De er ikke verdens bedste band i min bog – men hold op, de er gode live …

    Walkmen – Amager – mp3: http://www.megaupload.com/?d=XJGTXKAW

    Sh.

    01. Everyone Who Pretended To Like Me Is Gone
    02. In The New Year
    03. Angela Surf City
    04. Blue as Your Blood
    05. Woe is Me
    06. Victory
    07. On The Water
    08. While I Shovel The Snow
    09. Canadian Girl
    10. I Lost You
    11. We’ve Been Had
    12. All Hands And The Cook
    13. Juveniles
    —-
    14. Donde Esta La Playa
    15. The Rat
    16. Another One Goes By

  11. Sikke et brag af en koncert. Den var vel egentlig noget kort (75 min), men efter sådan en vokalpræstation med et yderst velspillende band, så kunne man kun være meget meget tilfreds.

    Fremmødet var noget skuffende og stemningen lidt mat, men bandet lod sig heldigvis ikke mærke heraf, selvom aftenens job var afslutningen på en lang europatour.

    Tak til The Walkmen.

Skriv et svar