Har altid her tænkt på Roy Hodgson som en lidt andenklasses manager, en mand man gjorde til træner i sin klub, når et kendt navn var vigtigere end hvad det måtte stå for. Husker omkring ham, han blev fyret i Blackburn efter et værdiløst efterår med skuffelse på skuffelse. Og så var der lidt Schweiz, et par ophold i selveste Inter, som var lidt nede da, et halvhjertet besøg i FC København, samt set på afstand uforpligtende udstationeringer i Udinese, Viking Stavanger, Forenede Arabiske Emirater, for blot at nævne lidt fra det brogede CV. Senest et par vellykkede sæsoner i Fulham, som han løftede op fra Premier League-støtteklassen og endda fik i Europa League-finale i år. Mindes Craven Cottage-holdet fra seneste sæson som ret frygtløst på hjemmebane, men til gengæld aldeles tandløse og uformående ude. På den måde mindede de ikke så lidt om Liverpool, der altså nu har sikret sig Roy Hodgson som træner de næste tre år. Aldrig Hodgson’s fejl, at LFC’s inkompetente ejere ikke har råd eller tiltrækningskraft til et mere visionært dynamisk trænervalg, så vil gøre en ihærdig indsats for at prøve at lære at holde af ham, nu han får hjemme på Anfield…
6 tanker om “Introducing Roy Hodgson…”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ingen tvivl om, at Hodgson er god til mandskabsbehandling. Den tidligere OB’ er Per Pedersen har også kaldt ham den bedste træner, han nogensinde har haft. Det kommer vel at mærke fra en mand, der havde sportslig fiasko og blev placeret på bænken af Roy i Blackburn. Så må han da have et vist format!
Det betænkelige ved ham er, at han aldrig har været i en topklub kontinuerligt flere sæsoner i træk og skabt resultater år efter år, og hans cv vidner også om en noget rastløs type, som bliver træt af sine omgivelser. Han er i den grad spillernes mand, men vist nok noget af en sær snegl at have i en organisation.
Nå, vi ser frem. Arsenal venter!
Hmmm rent økonomisk så virker det til, at Liverpool p.t. ikke kan vælge fra første hylde. Holder man det sammen med, at man ikke vil beholde Benitez ja, så er Hodgson et udmærket valg.
Det er rigtigt, at han ikke har vundet et hav af titler. Til gengæld har han ofte evnet at vende et holds “lykke”, så de i hvert fald har fået mere ud af deres spillemateriale. Et glimrende eksempel er FCK’s mesterskab i 2001, som med nogenlunde samme spilletrup blev nr. 8 i 2000. En gang havde jeg fornøjelse have en snak med Thomas Thorninger, der helt uden tøven pegede Hodgson, som den bedste træner han nogensinde havde haft. Ikke mindst gav Thorninger ham 100% kredit for at have vendt FCK’s lykke, ikke mindst ved at smide Niels Holmstrøm ud af omklædningsrummet, da hr. Holmstrøm mente, at han lige skulle give sit besyv med i pausen.
Ja så er Svejts jo også nævnt, men nogenlunde præstation lykkedes det ham med både Inter og faktisk også i første sæson hos Blackburn.
Alt andet lige så har Liverpool en manager på plads i nogenlunde tid før sæsonstart. Hvis Broughton holder ord med, at vi ikke sælger spillere, ja så måske behøver vores sæson ikke at være grotesk op ad bakke, som der eller var udsigt til.
http://www.liverpoolfc.tv/news/latest-news/broughton-club-sale-latest
Kald mig en optimistisk og naiv 32 årige, men virker Martin Broughton ikke som én der ved hvad han gør?
Og angående Woy, så kan jeg godt forstå udnævnelsen. Med al den virak, der har været med Benitez de sidste år, med konstant krig og spekulationer i medierne, virker det fornuftigt at vælge en mand, der gør sit arbejde på en lidt anderledes facon. Og da den, nok, står på smalkost transferpengemæssigt, så har Woy vist igennem sin karriere, at han formår at få meget ud af lidt.
Han var ikke min fortrukne kandidat, men jeg støtter op om ham, som jeg har gjort med alle andre LFC managere.
Måske Schweiz ikke havde været ved slutrunder og isåfald flot stykke arbejde. Synes nu bare det er liiiiidt uambitiøst for en toptræner i sin bedste alder, at hygge sig med et i bedste fald 2. klasses landshold et sted ude i verden.
Husker afskeden med FCK, ikke så meget andet desværre.
Spin-spil for at komme væk? Ikke mange i Liverpool vil lige nu stå i vejen for ham, skulle dét ske…
Lidt hårdt mod Uncle Woy at lægge mindst lige så meget vægt på hans dårlige sæsonstart som på “lidt Schweiz” – han var træner for dem i fire år og fik dem til slutrunder to gange i træk, hvor de ikke havde været siden tresserne.
Samtidig var hans ophold i København alt andet end halvhjertet, selv om afskeden absolut var.
Men én ting skal Liverpool være forberedt på: samme sekund der er rumlen om Capello, vil han sætte sit sædvanlige spin-spil i gang for at komme væk…
Jeg har mange af de samme forbehold som Jens, men der er to punkter, der opvejer dette – i hvert indtil den ny sæsons første nederlag.
1. Han har været i København! Det er da stort at have en Liverpool-manager, som også har befundet sig i spidsen for et mandskab i vores hovedstad – det må man da synes, FCK’ er eller ej. Og på trods af hans exit ikke var særlig elegant, så har han lagt grunden til ti års sportslig succes, da de efterfølgende trænere mere eller míndre har videreført hans 4-4-2 med de variationer, der altid vil være fra træner til træner.
2. Han er englænder! Efter 12 år med først en franskmand og siden en spanier i spidsen, er det herligt med en ægte englænder i spidsen for Liverpool. Som Jens skriver, er han meget berejst, men trods det er der noget umiskendeligt ægte britisk over ham. Bare se disse billeder, det dufter nærmest af gamle lørdagskampe, og det rimer jo på succes 🙂
http://www.liverpoolfc.tv/news/latest-news/hodgson-a-career-in-pictures
Ok, han er ikke en scouser, men fra London, men navnet Hodgson ligger da mere i tråd med Paisley, Fagan og Shankley, end Houllier og Benitz er.