It’s a Fulham thing

Ude på intime Craven Cottage i Vestlondon, hvor hovedtribunen ligger højest fem meter (!) fra River Thames, er der ikke meget at glæde sig over lige nu. For traditionsklubben Fulham er håbløst sat i Premier League’s agterfelt, og som sådan reelt allerede rykket ned sammen med ligeså lykkeløse Huddersfield. Dagens modstander fra Liverpool, der kommer fra en betragtelig CL-triumf i München i midtugen, har denne søndag eftermiddag en must-win-kamp i duellen med Manchester City om det engelske mesterskab. På papiret ligner den situation en komfortabel udesejr, men sådan fungerer den engelske liga ikke automatisk. I januar vandt umulige Newcastle pludselig over Manchester City, og inden for de sidste par uger har både Burnley og Southampton lykkedes slå overmagten fra Tottenham. Så er der noget Fulham vil elske på vej mod næstbedste række, så er det en kæp i hjulet på en topklub, der i dag kommer som klar favorit. Forvent tempo, fight og kaos. Det kan blive nervepirrende.

Fulham – Liverpool, søndag kl. 15.15, Kanal 6/downthelocal

Skriv et svar