It's been a hard day's night…

Hård weekend her. Var ude at fejre lidt i kolde tjekkiske øl fredag nat, og i går aftes blev det også meget sent med noget middag og noget selskab og noget høj stereomusik. Først blev der dog set TV, Nikolaj Nørlund var på DR1 med Andersens Drømme, live fra Rosenborg. Og det var de sterile VIP-omgivelser til trods sjældent godt musikfjernsyn. Specielt færøske Teitur, Maria Laurette Friis, Mikael Simpson og Jørgen Leth imponerede. Og da specielt Simpson, der havde gang i både gribende sang og nogle ret fantastiske Morrissey-moves:-D Slukkede umiddelbart efter, så ingen viden her om hvordan det gik TV-koncertens andre deltagere, Sanne S og Danmarks Kedeligste Orkester, som TV-2 ynder at kalde sig selv. Senere hørte vi her gamle ting fra 80’erne – meget The Cure! – og en del soul-musik, specielt i form af nogle plader med Otis Redding, jeg købte i sidste uge, efter et musikdoku-program på svensk TV havde åbnet disse øjne op for ham.
Alt det der Dock Of The Bay-agtige Otis R har lavet siger mig ikke så meget, men at høre de mere heftige ting, som f.eks. hans 1965-liveudgave af Beatles-sangen Hard Days Night, hvor han skriger, råber og trygler sig igennem samtlige sveddryppende 5 minutter, eller hans fortabt insisterende udgave af Sam Cooke’s ildevarslende borgerrettigheds-slag Change Is Gonna Come, er ubetaleligt!
Har btw aldrig forstået den der ting vi har her i landet med, at soul-musik er lig med enten Tina Turner, ham Andrew Strong fra The Commitments-komedien eller….Thomas Helmig. Jeg mener, soul handler vel om s-j-æ-l, om at give los, synge de inderste følelser ud, sætte alt på et brædt, og hvad ialverden har det med f.eks. vores harmløse Thomas Helmig at gøre!?! At kalde dén uforpligtende pop-rock for soul, vil svare til at titulere en blå konsumpakket Stryhn’s leverpostej som original fransk gåse-paté.
Nå men fcuk det, vågnede pga. ovenstående lettere slidt i dag og har nu fået tacklet det med en straf-løbetur rundt Søerne sammen med LS’s egen Dr. Risell. Ham har vi set alt for lidt til siden LS gik i pause-mode, så det er godt at være med ham igen.
Senere i dag skal der brændes nogle CD’s til medlemmerne i det band, der skal med ud på den kommende Joyride 05-tour, som nu nærmer sig hastigt. Vi skal først mødes og igang om en god uge, men inden da skal vi være enige om hvad skal spilles, så de får lidt at lytte på allerede nu. Jeg glæder mig selv usigeligt til at komme afsted og spille igen. Det er lang tid siden LS sidst turnerede, og de store interne problemer vi sloges med da, lagde en dæmper, om ikke på selve koncerterne, så dog i al fald på vores evne til at kunne nyde dem fuldt ud. Så at skulle af sted nu med nye fremragende musikere, med nye sange, med hele tavlen visket ren, giver en fantastisk følelse.
Det bliver selvfølgelig nogle helt, helt andre koncerter end dem vi havde i LS. Lydbilledet vil være meget anderledes, temperamentet forskeligt og selve længden af koncerterne vil ikke komme i bare nærheden af de marathonagtige 135 minutter, LS’s set løb op i tilsidst. Jeg er ligesom mange af jer spændt på hvordan og hvorledes denne nye begyndelse bliver, men er ikke et øjeblik i tvivl om at der venter store aftener forude.
Well, alt for nu, et køleskab lokker med iskold cola.
Take care!

8 tanker om “It's been a hard day's night…”

  1. Så sandt som det er sagt! Så lad os derfor ses under stjernerne i september 🙂

  2. ptheglev, fordi man rammes af skilsmisse er det heldigvis ikke lig med, at ens lyst til at se de fælles børn forsvinder – tværtimod. Mon ikke det er fyldestgørende svar på dit LS-spørgsmål?

  3. Hej Jens

    Tog også lige en tur rundt om søerne igår – synes dog ikke lige, jeg fik øje på dig. Jeg spidsede lige øjne, da jeg læste dit indlæg omkring “brænde cd’er til bandet”. Skal det forstås sådan, at man udover dit solomateriale også kan risikere at opleve LS-numre udsat for det nye orkester? Se, det ville jo være en xtra bonus …! Ses i VEGA.

  4. Jeg skammer mig dybt – Esbjerg har stadig bedre målscore. Det er sidste gang jeg tror på noget Onside fortæller; i dette tilfælde på deres tabel sidst i programmet. Jeg kan bande på at Esbjerg lå under stregen der.

    Top 5 over Brøndbynedture i denne uge:

    1) Ude af Champions League
    2) 3-0-røvfuld i Århus
    3) Mistet førsteplads
    4) Per Nielsen skadet
    5) Rytter skadet

  5. Hr. Halls hold er faktisk allerede overhalet, Anders, om ikke andet så målscoren.

    Men tillykke herfra, nok af lidt andre bevæggrunde. Det er ganske rart at føre ligaen igen, selv om det er på baggrund af et meget let program og noget meget lidt fortryllende spil. Og lige så rart er det når éns rivaler taber to gange på en uge, misser Champions League og mister førstepladsen til ens eget hold…

  6. Århus forsøger at få en ny tradition på benene hér den første søndag i festugen, nemlig POP UP der afholdes i Ridehuset og Rådhusparken. Programmet var ok – men heller ikke mere. Den stakkels knægt fra Hundested Tue West forsøgte at få sparket gang i festen, men tomt og ligegyldigt synes jeg. Figurines blev kun hørt som baggrundsmusik men umiddelbart rigtig godt.
    Kashmir leverede den vante varer, ser faktisk frem til deres nye album førstesinglen er slet ikke tosset.
    Sidst men ikke mindst var Spleen United på scenen, de formåede at henrykke mig (og en del andre) endnu en gang. De gør jo ikke noget, at man låner lidt hist og her New Order og Depeche Mode, når man gør det med stil – og det gør Spleen Utd..
    Thomas Helmig..tja..ham flygtede jeg fra – beklager…
    Jeg må dog indrømme, at musikken i dag gled lidt i baggrunden efterhånden som meldningerne fra Athletion tikkede ind på mobil – hvilken dag og hvilken sejr. Troskab og vedholdenhed belønnes, om skuden er vendt er for tidligt at sige, men jeg vil godt vædde på, at de HVide IKKE rykker ud – i næste weekend overhales Hr. Halls hold – bare vent!

  7. Lyder som en rigtig weekender på hvad som helst Jens. Håber du optog musikprogrammet i fredags? Liam G, var leveringsdygtig i adskellelige latterfremkaldende lyde hos undertegnet. Intet ændret der. Måtte jo have den nostalgiske VHS maskine igang, da Liverpool samtidig var ved at vinde årets første pokal, omend spillet var lidet flaterende, så sørgede The Jibster for at trofæ skabet på Anfield, fik endnu en logerende. Var selv meget imponeret over Simpson i lørdags, både jakkesættet og hans moves mindede ganske rigtigt om “His Mozzness”, kunne desværre ikke se om den gode Simson havde Gucci skoene på, for så havde det været fuldendt. Slukkede ligesom dig efter Simpson, og åbnede i selskab med det modsatte køn, en flaske rødvin og satte Kent – Du og Jeg og Döden, Nick Cave – The Boatmans Call & Portieshead – Dummy på anlægget – ikke samtidig, skal det tilføjes….Kl 07.00 stod den på job, men med et medley bestående af bl.a Kent (igen), Depeche Mode, Gene, Håkan Hellström, Paul Weller, var det intet problem for jernhesten at transportere mig derop.

    Og efterårs touren, glæder jeg mig særdeles meget til. Regner med både at se dig i det høje nord (Aalborg) og tæt på Aarhus Havn.

Skriv et svar