Blev fanget ind her af Old 97s-sangerens rolige mørke klang, der positivt lyder slet ikke ulig Steve Kilbey fra australske The Church. Men sangen i sig selv er, omend ikke på nogen måder nyskabende, også fint behagelig. Blot den enkle amerikanske tradition sunget videre på, som så ofte før med associerende monolog om vejenes bugtninger fremad, om aldrig helt at vide, hvor de fører hen og hvad venter forude, om gevinsten ved at holde sig i live og holde ud. Jack Kerouac skabte vel faktisk hele sin forfatterkarriere på netop det spor. Old 97’s er fra Dallas, Texas og den i dag udsendte single her er forløber for deres 12. album American Primitive, der udkommer 5. april. I videoen herunder ses Old 97’s vist iøvrigt i et øjeblik på scenen med R.E.M.’s Mick Mills; det musikalske slægtskab med hans gamle band fornægter sig heller ikke…