75-årige Jan Persson, der døde torsdag morgen, var bredt kendt som en fornem jazzfotograf, der tog ikoniske billeder af den scenes verdensstjerner, når de kom forbi København. Men her på siden er det et helt andet fotografi, vi husker ham for. Da den flyskrækramte David Bowie og Iggy Pop lørdag 1. maj 1976, dagen efter den anden af to Station to Station-koncerter i København, skal med toget til London, hvor hele seks shows på Wembley Arena venter, er det netop Jan Persson som tager det fantastiske billede af de to på Hovedbanegårdens perron kort før afgang. Hvil i fred.
