Jan Sneum er død

Jan Sneum er netop død; han blev 74 år gammel. Han var en af de suverænt mest vidende rockjournalister i Danmark, og hans arsenal af anekdoter fra mange årtier var også så godt som uudtømmeligt.

Engang for mange år siden skrev jeg til Jan Sneums program på P3 (for det var dengang, hvor P3 stadig spillede lidt af hvert og havde plads til studieværter med viden og indsigt) og bad ham spille “Nowhere Is My Home” med The Replacements. Og dette svært opdrivelige nummer, produceret af Alex Chilton, fandt han frem og spillede i Statsradiofonien.

Nu skal vi forsøge at leve videre uden Jan Sneum, der blev endnu et offer for prostatakræften. Hans betydning for dansk rock kan ikke overvurderes. Æret være hans minde.

Skriv et svar