Jeppe på Bjerget

- England always have to go in tournaments to win them because we are a major football nation. I certainly think the players would be very disappointed if we expected anything less of them than to win the tournament

6 tanker om "Jeppe på Bjerget"

  1. En håbløst spillende forward, Smølle? Den udtalelse vil såre Ngog.

    Roy Hodgson var fucked fra dag 1 fordi han ikke var ønsket af tilhængerne, der så ham som de daværende ejers forlængede arm. En mand der – i modsætning til Benitez – var meget jævn på det fodboldideologiske, men som til gengæld aldrig ville skabe interne problemer (er det iøvrigt ikke præcis den forudsætning FA nu har ansat ham udfra?).

    Det gjorde han så alligevel inddirekte, i et overflødighedshorn af visionsløse, defaitistiske kampe og dertilhørende mærkværdige udtalelser, som inden længe fremmedgjorde ham for enhver – spiller som tilhænger – der brændte for klubben.

    Han var den Dr. Werner Best-type det grusomme cowboy-regime havde plantet til at køre tingene. Måske et elskværdigt menneske, men stadig repræsentant for et uhyrligt styre. Og da sportslige succesoplevelser under ham ovenikøbet blev ikke-ekesisterende er rædselseftermælet blevet derefter. Han skulle aldrig have indgået en pagt med satan og taget det job. Det var en fejl af ham. Burde have loddet stemningen langt bedre.

    Dalglish begår også sine sportslige fejl, absolut (Fulham i går et kongeeksempel), men ofte spiller hans hold den bold som LFC-tilhængere forventer, med kvikt opspil og masser af afslutninger. Derfor føles forskellen mellem de to så enorm.

    @ Mikkelsen – Woy og Ricardo er ialfald en god sammenligning. Og selv om DK vandt EM med sidstnævnte, hersker der vel ligeså meget afsky omkring hele hans måde at spille det landshold, som der på Merseyside er til Hodgson’s måde at trække LFC’s værdighed helt ned i sølet på.

  2. Kan være at Woy laver en Richard Møller Nielsen… så bliver der helt stille mange steder.

  3. Som det blev sagt i Football Weekly i går: He sure likes the taste of poisoned chalice.

    Med to forhadte amerikanske ejere, en håbløst spillende forward og en levende legende på tribunen var han fucked fra dag 1, men at afskyen stadig er så intens kan måske godt undre lidt. Det er ikke som om det kører meget bedre med den samme legende.

    Anyhoo, håber da absolut det går ham elendigt i hans nye umulige job. Ikke fordi det er ham, men fordi det er England ;-)

  4. Jeg er vist en af de få i dette forum, som har en vis sympati for Mr. Hodgson (selvom jeg endda holder med Liverpool). Jeg vil aldrig glemme ham for, at han fik transformeret FC København til den topklub, den i sin selvforståelse burde være, og som den i 1990′ erne havde et uforløst potentiale til at blive. Og selvom han – typisk for Hodgson – skred særdeles uelegant, er det hans idéer, som er videreført og -udviklet af Backe, Ståle og Carsten Vagn.

    Så langt, så godt. Han er god til at få middelmådige hold til at blive bedre, og han kan løfte skandinaviske hold til nye højder. Fornemmer han er god til at skabe en team ånd og en løften i folk attitude, hvor der ikke er plads til fine fornemmelser. Og selvom han er en vidt berejst herre, er der noget charmerende ærke-britisk over ham.

    Men en topklub (i hvert fald egen og mange af os andres forståelse) som Liverpool – nej den gik ikke. Og landsholdet, nej den tror jeg heller ikke på.

    At gøre verdensstjerner endnu bedre og få dem til at præstere ypperligt, er vist ikke Roys spidskompetence.

    Men hvad, måske gør han vores skeptis til skamme til sommer….

Skriv et svar