“Nu skal vi fandeme vise ham, hvordan en protestsang skal lyde”, synes Johnny Rotten her indirekte at sige til Bruce Springsteen efter dennes bovlamme forsøg ud i genren denne uge. Sex Pistols kunne nemlig det der. Med følelse, indignation, vrede og den bitre sarkasme altid skarpt i centrum, langt foran den lineære fortællings grå logik. Deres altafgørende sanger Johnny Rotten – senere kendt som John Lydon – fylder 70 i dag. Han er med årene blevet noget af et cirkus, men lad det være lige meget, når pladerne fra de første fem seks-år med Sex Pistols og Public Image står så sitrende unikke som de gør. Den her sang blev indspillet da Johnny var 21. Ungdom er den største gave. Stort tillykke til Johnny og tak for revolutionen.
4 tanker om “Protestsangeren”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hvad Johnny Rotten mente, sang og gjorde i 1977 skal jo ikke høres ud fra, hvad så end han er blevet til i dag. Skulle man således også bedømme Knud Hamsun’s klassiker Sult fra 1890 på, at manden springer ud som nazist mange årtier senere, nej vel?
Rotten og Springsteen har iøvrigt det tilfælles, at de begge toppede kunstnerisk i næsten præcis samme årrække for længe siden.
PS – Mark E. Smith er en stor poet. Så jå, der er også protester der, selvom de ofte er subtile og krogede. Hør nu bare ‘Repetition’.
John Lydon er amerikansk statsborger nu og stemte på Trump – og sagde engang at han ikke mente det der med “God Save The Queen”, for han kunne egentlig godt lide monarkiet. Han har da også været fuldstændig tavs om hvad styret i USA foretager sig.
Og en sang bliver ikke en protestsang, bare fordi sangeren lyder sur. I så fald skulle alt, hvad The Fall nogensinde udsendte, være protestsange,
Kom ind i kampen, Pastor. Naturligvis er det en protestsang. Hvordan kan man høre den levering med de ord uden straks at blive sendt direkte i favnen på den egoisme, narcissisme og selvdyrkelse, der styrer f.eks. USA lige nu?
The Clash tror på det gode og på forandring, Sex Pistols er nihilister, men det gør ikke deres spark mod samfundets fastgroede magtstrukturer og mekanismer mindre relevante.
Er dét en protestsang? De lyder sure, men teksten er fuldstændig apolitisk.
The Sex Pistols var stilskabere, men The Clash var et helt anderledt solidt band, der aldrig var bange for at give udtryk for deres politiske holdninger.