Josephine

magnoliaelectric

På en aften, hvor børne-MGP runger i stuen, søger jeg tilflugt i hjemmets fjerneste afkrog med den fodslæbende gammelmandscountryrock, jeg holder så meget af.

I aften hører jeg Josephine, der er seneste album med amerikanske Magnolia Electric Co. og mit første møde med denne gruppes musik. Sangeren Jason Molina har en stemme, der er en anelse sprukken og minder mig om to Don Mc’er: gamle “American Pie”-Don McLean og new zealandske Don McGlashan fra nu hedengangne The Mutton Birds. Teksterne er melankolske og fyldt med længsel, musikken kunne vel strengt taget være indspillet for 35 år siden. En rolig, til tider lidt nedstemt udgivelse, der passer til eftertænksomme aftener.

(Er Jason Molina i familie med Ray Molina fra Crazy Horse? Jeg har kunnet læse mig til, at han mener at være det, omend meget langt ude.)

En tanke om “Josephine”

  1. Det lyder godt!

    I en beslægtet genre: Har du lagt mærke til røren i den danske folkrockandedam? Cody har fulgt nydeligt op på deres EP fra tidligere på året med albummet Songs. Det er absolut værd at lytte til. Og de har fået selskab af det mere indieprægede The Rumour Said Fire, som med The Balcony nok har lavet årets mest catchy sange til mine ører. Jeg synes, det er utroligt spændende. Danmark bliver et bedre sted, når den slags musik rammer P3.

    http://www.soundvenue.com/artist/therumoursaidfire
    http://www.myspace.com/codysongs

Skriv et svar