The beautiful game…

sport_619657a

…i fødderne på Fernando Torres – tre verdensklassehits af ham i 6-1-matchen i eftermiddags på Anfield mod Hull City! Et Liverpool så offensivt veloplagt, man kun 5-7 gange lagde mærke til holdets pt. så rystende Carragher/Skrtel-midterforsvar. Den kommende uges to dyster, først CL-borte mod Fiorentina midt på ugen, dernæst hos Chelsea på The Bridge søndag, skal give langt bedre svar på eftersommerens nervøst påtrængende spørgsmål om reel rød styrke.

6 tanker om “The beautiful game…”

  1. Der har jeg det lige omvendt. 🙂 Det absolut eneste i min fodboldverden, der går forud for LFC, er det landshold som jeg holder så meget af.

    Men når det så er sagt, håber jeg selvfølgelig at han bliver fit for fight hos både LFC og DBU.

  2. @ Boklund: Agger’s skrøbelige helbrid in mente, ville jeg foretrække han blev hjemme i Liverpool og ikke risikerede en ny skade i DBU-regi.

  3. Agger får vi næppe at se mod Fiorentina. Andenholdet spiller kamp mod City samme aften, så det er vel snarere forventeligt at se ham i aktion mod de lyseblå.

    Endnu et presserende spørgsmål trænger sig på: Vil Agger nå at få tilstrækkeligt med kamptræning inden landsholdsopgørene med Sverige og Ungarn?

  4. Jeg er faktisk sikker på at flere af de mål vi har givet væk, ikke var sket hvis Sami, havde spillet.

    Ingen af vores nuværende centerforsvarer kan matche hans tilstedeværelse i luftrummet.

  5. Det er et mysterium hvorfor det defensivt – og specielt på dødbolde – ser SÅ håbløst usikkert ud.

    Har tænkt på defensiv midtbane som en mulig del af grunden. Masch hænger alt for meget med hovedet pt. og Xabi Alonso’s erstatning, boldflytter Lucas, fylder INTETSOMHELST baglæns, hvilket giver mangle flere åbne gennembrud mod midterforsvar, hvilket eksponerer Carra’s manglende tempo, Skrtel’s mangelnde teknik i de følgende mand-mod-mand-dueller..

    Så Agger, den langt bedste boldspiller i midterforsvaret, er savnet! Og lige nu selv Hyypia. Forsvarskanter fejler heldigvis ikke noget – både Johnson og Insua er til nu kommet fint afsted.

  6. Man sidder nærmest med et deja-vu tilbage til Roy Evans tiden, Jens.

    Offensivt er vi så smukke at se på. For tiden.

    Men defensivt, er vi nervøse og eftergivende. Inden London og plastic flagenes station kalder, håber jeg DanielSan får lidt kamp i benene i Firenze. For måske Agger kan komplimentere en altid-fast-startende Carragher, noget bedre end Skrtel kan.

    Eller måske er det Carra der er problemet? There! Now I said it!

Skriv et svar