Hvor var det dog et overraskende suverænt stærkt set af Blonde Redhead i København tirsdag aften; man er endnu ikke kommet sig over det. Og det var først på selve aftenen, det pludselig stod klart her, hvor stærke numrene fra sidste års jordbærplade Sit Down for Dinner egentlig er. Hvis det om fem måneder lykkes Webmaster Pastor at få mig med i snakken om årets plader, så må der søges dispensation, så denne plade lettere forsinket kan komme med. Her en af dens øjeblikke fremført til en KEXP-session. Keyboardtemaet i sidste halvdel af denne live-version (fra 3:30 og ud) bærer den sjældne kvalitet af en fortabt Serge Gainsbourg-drøm…
En tanke om “Kazu, Amadeo og Pace”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Seriøst undervurderet band. Jeg var desværre udenbys, men det seneste album er virkelig stærkt og jeg havde gerne ser dem…