De er der ikke længere, Kent fra Eskilstuna. De unge mænd der flyttede til Stockholm for at blive Sveriges største band, vandt hele kongeriget, men også tydeligvis betalte en høj indbyrdes pris, gik i 2016 i nøje planlagt opløsning. Den og bandets derfor sidste vemodige år sammen kom der året efter en stærk dokumentar ud af. Dens to timer og 20 minutter ligger på forunderlig vis til fri afbenyttelse lige her. Et lidt sørgmodigt men også opløftende blik på historien om Kent. Og befriende ovenpå den sidste uges debat herhjemme om et populært dansktop-orkester og dets dybt ensomme fans, at kunne gå ombord i sådan en doku om et band med musik, man rent faktisk kan føle noget for…
3 tanker om “Kendis for livet”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det med at stoppe på toppen er overvurderet. Vend venligst tilbage!
Hey, hvis man er fan, så føles den ikke for lang.
Get Back var petervælteme også lang, men pokkerme om den ikke var alle minutter værd!
og ja, den der Kandis dokumentar var eddermame trist – meget lig Ulrich Seidl var instruktøren ikke i øjenhøjde med sine subjekter, men så ned på dem, udstillede dem, til skue for hele danmark.
Den var lang, den var rigtig lang, men også god, rigtig god. Tak for filmen.
Februar 1998 havde jeg billetter til Kent på Loppen, men var blevet alt for fuld og faldt på cykel på turen derud i min nye grønne frakke, som jeg havde fået til mit første job efter universitetet.
Købte Isola på engelsk og fik Hagnasta Hill på svensk i julegave, som jeg var vildt begejstret for, men det var ikke før jeg læste om Röd herinde jeg købte den Sorte Box med alle cd’erne, samt Röd som ikke var med. Det er rigtig godt, men følelsesmæssigt når det – for mig – ikke Broder Daniel og Håkan Hellström. Men efter at have hørt Kent non stop siden i torsdags er de nu klart på vej.
På vejen ved føromtalte cykelstyrt havde den grønne frakke fået et hul i venstre ærme, men det gav den blot tidlig patina, og jeg gik stadig med den hver vinter – indtil den forsvandt i marts 2012 i en kirke lavet om til en natklub midt i Liverpool.
Althing har en ende, og der er nu noget romantisk over, at den grønne frakke endelig fik sin ved at blive stjålet i Tyvenes By.