Kongens genfødsel

I dag for 50 år siden udsendte Elvis Presley – i forbindelse med sin berømte ’68 Comeback Special på NBC – en af sine allerbedste singler. Colonel Parker var alt andet end begejstret for ‘If I Can Dream’, som han fandt skabskommunistisk og decideret potentiel sprængfarlig for forholdet mellem Elvis og hans store amerikanske publikum. Men Elvis sang den i finalen af showet som galdt den selve livet, og ikke et øje kan have være tørt. Ikke bare lød Elvis Presley her ikke længere af harmløs Hollywood, nej, han lød endda relevant. Elvis var genfødt som seriøs artist…

4 tanker om “Kongens genfødsel”

  1. Og undskyld dobbelt-opslaget, netforbindelsen kiksede lige:-)
    Hører netop lidt Joy Division, og sammenligningen passer vist meget godt. Jeg er selv noget i mod hologram-koncerter, det virker sgu lidt gravrøveri-agtigt. Men ellers lyder Celine Dions version nok som Jodle-Birger, der forsøger sig med Bowie.

    Og en hengiven tanke for at Colonel Parker ikke fik sin vilje med ovenstående exceptionelle nummer. Han virker heller ikke som en specielt sympatisk gut, når man læser om ham.

  2. Celine Dion? Lidt som at lade Paul Young gå løs på Joy Division.

    Fantastisk præstation af vores Elvis på den sang. Han havde også noget, han skulle bevise lige der. Hvilket egentlig bare gør det hele endnu mere imponerende og stærkt.

  3. Jeg er klar over dette er et gammelt opslag, men har lige fået et flip på skrådt over dette nummer. En af historiens bedste vokalpræstationer i mine øjne, og på en nok top-3 over alletiders Elvis….
    Ak og ve så at opdage at Celine Dion maltrakterer den i en hologram-duet med Elvis.. oh fy!..

  4. Jeg er klar over dette er et gammelt opslag, men har lige fåetet flip på skrådt over dette nummer. En af historiens bedste vokalpræstationer i mine øjne, og på en nok top-3 over alletiders Elvis….
    Ak og ve så at opdage at Celine Dion maltrakterer den i en hologram-duet med Elvis.. oh fy!..

Skriv et svar