Nick Cave’s genopstandelse

‘The Gypsy Faerie Queen’, Marianne Faithfull’s single udsendtes – som forløber for hendes nye album Negative Capabilities, for godt en måned siden. Sangen er co-skrevet – og deler vokal – med Nick Cave. Først oplevet lød hans tilstedeværelse underligt overflødig, når han dukkede op i omkvædene på samme melodi som Faithfull, men en smule trukket tilbage i volumen. Som om han først og fremmest var der for at være sin egen berømte tilstedeværelse dokumenteret. Men som sangen er vokset, så har fokus langsomt ændret sig. Når den spiller nu, synes hver eneste tone, hver eneste frasering, hvert eneste ord i den, at bære Nick Cave’s fingeraftryk. Til det punkt hvor Marianne Faithfull’s sprukne vers-sanglevering kun er en guidevokal hen til, at Nick kan komme ind i chorus og gøre sangen helt til sin egen. Og herfra er det så ikke en ny-stylet Nick Cave-sang, men en genkomst der er tale om. For ‘The Gypsy Faerie Queen’ er ikke en moderne Cave-sang baseret på leg med Waren Ellis’ violin-loops og mere spoken word end melodi. Nej, det er den klassiske, tabte Nick Cave fra starten af 90’erne, der er tilbage. Ham, der skrev underskønnne, melodiøst romantiske men skæbnesvangre melodier på et brækket klaver. Som så blev spillet ned under månen i rendestenen af et skeletmagert Bad Seeds, der endnu ikke var blevet velfriseret af den senere karrieremedvinds så blide hånd. På den vis er ‘The Gypsy Faerie Queen’ en Cave-sang i forlængelse af hans musikalske tradition fra klassiske singler som ‘The Ship Song’ og ‘Straight To You’. Og som sådan et virkelig dejligt gensyn. Det eneste der mangler, det er faktisk lyden af Blixa Bargeld og Mick Harvey’s svajende kor i de forløsende omkvæd. De er væk, men Cave-musikken lever. Enjoy!

En tanke om “Nick Cave’s genopstandelse”

Skriv et svar