For et stykke tid siden annoncerede Jens, at man kunne høre svenske Robyns Body Talk Pt. som en stream.
De fleste kommentarer til Jens’s oprindelige indlæg handlede om alt muligt andet end Robyn. Men nu er denne EP kommet, jeg har den og den er i høj grad værd at skrive om.
Jeg er egentlig ret tiltrukket af EP-formatet; det er på én gang mindre forpligtende end det albumformat, der er så svært at mestre, og mere “helhedsorienteret” (fy for et ord) end den tendens til at skabe enkeltstående sange, vi er ved at se bryde igennem i en tid, hvor musik købes som download. Body Talk-serien har i al faldgjort det muligt for Robyn at udsende nye numre i det tempo, der passer hende. Hun er sgu sin egen, som man ville sige.
Helhedsindtrykket er denne gang meget stærkt. For det første er der flere klare hits, specielt da “Hang With Me”. På Body Talk Part 1 fik vi nummeret i form af en strygerbesat ballade; her får vi det i en dansabel udgave, der bør løfte sig mod hitlisternes top. Der er også “In My Eyes” og “Criminal Intent”. For det andet er der en spændende hip-hop-inspirationen som ligger tydeligt fremme i “Include Me Out” der tilsyneladende har en reference til NWAs “Express Yourself” på tekstsiden (“You better check yo self before you wreck yo self”) og i særdeleshed i “U Should Know Better”, hvor Snoop Dogg dukker op i egen tilbagelænede personer. Han plejer ikke at sige mig det helt store, men her passer han ind i lydbilledet. For det tredje slutter EP’en på gribende vis med strygerballaden “Indestructible”, som jeg gætter på at genfinde i det store, diskoteksegnede udtræk på Body Talk Part 3. For det fjerde er det elektroniske udtryk enkelt og inspireret af firsernes enkle og dog kantet kropslige stil med synth-percussion og sequencing uden af den grund at kamme over i retro.

Det mest fascinerende ved Robyn er at hun hyldes herhjemme, men halvt om halvt bliver slagtet i Mojo og Uncut.
Hun synger lyst men lyder – i mine ører – ikke kunstigt teenage-seksuel…
Jeg går ud fra at du foretrækker Stina Nordenstams mandhaftige stentorrøst ?
Sort Sol’s Flow My Firetear varer vist lige under 30 minutter og er vel ikke noget mini-album? 😉
Tja, det er vel mini-albums. Body Talk Pt. 2 har 8 numre (9 i iTunes-udgaven) og varer 36 minutter.
En EP i min verden indeholder 4, højest 5 numre. Ellers taler vi mini-album eller regulært album. Robyn’s hjemmeside omtaler da også selv årets hidtil to udgivne Body Talks som albums.
Robyn er – som der skrives – sin egen. Derfor frustrerende hun så ofte skal synge med den der uselvstændige lillepigekælne stemme, som var hun lønnet af polsk sexindustri…
Nej, men det er en EP-trilogi.
Er det ikke en album triologi?