Kunsten at danse alene

Sange fra i går, som dukker tilfældigt op ud af intet, medbringende erindringsbilleder fra dengang, men i bedste fald – som her – også en vitalitet, der kan løfte nuet. Det lå i kortene, at Robyn aldrig skulle lave et mere rent europopnummer end dette, for så ufejlbarligt, rent og klart stod/står ‘Dancing On My Own’. Hun spillede dengang med præcis dette band-set-up af to trommeslagere og to synth-spillere i det Tap 1 som lå, hvor Carlsberg Byen nu skyder op, en aften af de mindeværdige. Hør her hvor stærkt dens højdepunkt står i dag…

3 tanker om “Kunsten at danse alene”

  1. Jeg kan bedre lide Hang With Me (dukker mig for tomater!).

    Men Dancing On My Own blev utiliseret på fornemste vis og blev katapulteret helt op i popkultur-stratosfæren da Lena Dunham valgte at danse til den i en slutscene – alene – i sin toneangivende tv serie, Girls. Et højdepunkt i serien og et eksempel på hvad musik KAN når spillet henover de helt rigtige billeder, i den helt rigtige kontekst.

  2. Husker en forrygende Roskilde koncert – vist i 2010. Kort tid efter udgivelsen af ovennævnte. Det var vist toppen af hendes karriere. Måske en lidt hård dom, men hun har vel ikke udgivet noget på tilsvarende niveau siden?

Skriv et svar