Jeg var ikke til Skanderborg Festival, men jeg har en undskyldning. I denne uge har karrieren nemlig ført mig til det sted, som Jens besang i sin tid – nemlig Hollywood. Som så mange andre har jeg vel, hvad man kan kalde et had/kærlighedsforhold til USA. Landet er på en og samme tid fascinerende og sært frastødende. Jeg kunne godt skrive et langt, indigneret indlæg om fattigdom, racisme, imperialisme og uvidenhed – og alt hvad deraf følger. Det har jeg gjort så tit, og vi ved godt, hvor galt det er fat.

Men lad mig i stedet prøve at holde en positiv vinkel. Hvis man læser denne blog, vil man allerede vide at jeg holder meget af musik, film og litteratur fra USA. Derudover vil jeg fremhæve:

• Venlighed og åbenhed. I Amoeba Music, der er USAs største uafhængige cd/dvd/lp-butik købte jeg en ordentlig stak cd’er, og ekspedienten (der måske kunne ligne præsidentens nevø, hvis han havde en sådan) blev fascineret af kalkmaleri-tegningen i mit pas, som var legitimation for kreditkort-køb. Så jeg fik pludselig, helt uden beregning, en lærredsbærepose og nogle sjove klistermærker. (Hvad købte jeg hos Amoebea? Det fortæller jeg senere!)
• Diversitet. I paskontrollen var så godt som alle ansatte fra etniske minoriteter og flere af dem havde en del accent i deres engelsk. Se, det var aldrig gået i Krarup og Kjærsgaards Danmark.
• Spontaneitet. I Amoeba Music var der et dj-sæt med ene musik fra Detroit, og folk i butikken begyndte spontant at danse med!