Som man kan se af mit foregående indlæg, er jeg draget til Hollywood som næste skridt i karrieren og har haft tid til at besøge USAs største uafhængige cd/dvd/lp-butik, Amoeba Music på Sunset Boulevard. Enorm, dét er den.
Hvad var det så, jeg købte ? Denne gang var der klar overvægt af country o.lign. Det var især fristende at få genudgivelsen af No Depression for sølle $8 (= 42 kroner), de to Flying Burrito-albums på én cd og American Land-udgaven af Seeger Sessions, der kom lige efter jeg havde købt den oprindelige. Son Volt-bagkataloget skulle også opdateres, nu hvor Jay Farrar er blevet endegyldigt rehabiliteret i mit Uncle Tupelo-parnas. Så lader jeg Jeff Tweedy passe lyd-dynerne; det vil han desværre tilsyneladende helst.
Når jeg tidligere har været i USA, har jeg altid fundet No Depression i musikforretningerne – det var sådan et blad for alle dem/os, der hører alt-country og beslægtet musik (og var selvfølgelig opkaldt efter Uncle Tupelos album). Men bladdøden kom forbi med sin kolde hånd sidste år. Heldigvis er tidsskriftet videført dels som et websted, hvor alle kan blive brugere, dels som en bog-agtig udgivelse, der kommer to gange om året. Se mere her.
Nå, her er listen så.
The Flying Burrito Bros. – The Gilded Palace of Sin / Burrito de Luxe
Uncle Tupelo – 89/93: An Anthology
Uncle Tupelo – No Depression (re-issue)
Son Volt – Wide Swing Tremolo
Son Volt – Straightaways
Son Volt – Okemah and the Melody of Riot
Son Volt – American Central Dust (endelig fik jeg det i hænde – hvor er det dog et godt album!)
Magnolia Electric Co. – Josephine
Bruce Springsteen – The Seeger Session (American Land Edition)
Catacombs – Cass McCombs
Phoenix – Wolfgang Amadeus Phoenix
Mos Def – The Ecstatic
Julian Plenti – Skyscraper
Animal Collective – Merriweather Post Pavillion
Og ja, jeg ved godt, hvem Julian Plenti rigtigt er. Men det kan jeg jo skrive om en anden gang. Eller også gør Jens.
Det sidste køb er ret kontroversielt, for jeg har tidligere været ret skeptisk over for dyrekollektivet, så ligefrem at eje deres album ikke kun som download, men nu som rigtig cd… Jeg fik en lille epifani, da jeg i går hørte albummet i min iPod på en solrig augustformiddag i USA og indså, at den pludrende psykedelia egentlig er et ambient lydtæppe i mange farver til sommerstemninger og ikke en samling sange, der skal nærlyttes.

Tillykke Pastor – den (Animal Collective) skal du nok ende med at blive gald for. Det er muligvis en overvurderet plade, og er nok ikke til seks stjerner, men fem kan også gøre det nogle gange.
Nummeret “Lion in a Coma” fx, er en tur i rutsjebanen man godt kan tage en del gange før man har lært alle sving og fald at kende.