Så hvordan var det i aftes?!? Med 6000 solgte billetter må nogle af denne side’s brugere næsten have været afsted, da Lana Del Rey i aftes spillede Tap 1 på Carlsberg, så lad gerne høre. BT og GAFFA uddeler samstemmende fem stjerner, mens EB’s musikredaktør Treo – er han mon denne blog’s Webmaster Pastor in disguise? – under den så charmerende web-overskrift ‘fæl narrefisse’ kun tildeler en enkelt. Her ti minutters IMHO uforbeholden storhed fra Del Rey i form af sangen ‘Ride’, et af de mest forløsende popøjeblikke fra 2012…
24 tanker om “Lana Del Rey indtog Vesterbro?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Nu også Lykke Li?.. fordømt!
Den liste bliver da længere og længere:
Bryan Ferry,
Benicio Del Toro,
Johnny Depp,
Paolo Maldini…
Jeg glæder mig stadig til i aften.
Jeg så Depeche Mode i Saltlageret i 82-83 – og det VAR børnerock! De fandt IMO først deres stærke og selvstændige udtryk på Black Celebration.
Btw. og Lana Del Rey, Pastor – så forleden, at også Lykke Li har stillet op til fotokampagne for H&M. Det betyder vel så også, at du herefter heller aldrig vil kunne lytte til hendes musik igen? 😉
Depeche Mode = børnerock? Og det sagt i konteksten The Singer Formerly Known As Lizzy Grant.
Det var jo en letvægtsplade, vel nærmest børnerock. Svær at tage alvorlig som statement om nogetsomhelst andet, end DM’s eget ønske om overlevelse.
Har Depeche Modes sange i alvor kritiseret kapitalismen? De gjorde stort set ikke andet på Construction Time Again.
Har aldrig troet på Mikael Simpson, han kan sælge hele sit sangkatalog til Jysk og fred være med det…
😉
Det begynder at være problematisk, at vi er så gode til at lade så mange koncerter handle om Thomas Treo, og jeg siger bevidst “vi”, for jeg er selv skyldig i det.
For han er jo ikke oprigtig – det er gennemført kalkulerende og med henblik på at skabe trafik, at han laver de anmeldelser. Se Hans Pilgaard, der lagde linket ud og skrev en forarget kommentar – yeah, 33.000 var enige sidst jeg så efter, men hvis bare halvdelen af dem åbner selve artiklen er de da bare lykkelige på eb.dk. Det kunne være fantastisk hvis man kunne komme igennem med en kampagne om ikke at fodre den troll, men hvordan det skulle gøres? Aner det ikke …
@ Pastoren:
Har Depeche Mode’s sange i alvor kritiseret kapitalisme?
Forskellen På Lana Del Rey og nu DM/The Clash er vel også, at de to sidstnævnte bevæger sig indenfor en alt. rockgenre, hvor en-til-en-autencitet/integritet er en vigtig del af markedsværdien. Hvorimod det for mange af os er hamrende ligegyldigt, at popstjernen Lana Del Rey reklamerer for dit eller dat, så længe hendes musik i sig selv ellers kan fortrylle. Hvilket selvfølgelig beror på personligt smag og behag. Popstjerner er illusionsartister. Deres virkelighed er anderledes underordnet og vores oplevelse af deres musik ikke så afhængig af den.
Forskellen er, at vi troede på Depeche Mode og The Clash og alle de andre inden sponsorerne kom. Lana Del Reklame har dem som integreret del af sin karriere. Om man så kan tage Depeche Mode’s og The Clash’s kritik af kapitalismen alvorligt bagefter er måske en anden historie.
88, et evigt dilemma. Tror vi ikke på Depeche Mode længere efter deres/Dave’s VW-stunt? Eller Mikael Simpson efter hans DSB-søjle? Eller Iggy Pop? Eller David Bowie? Eller The Clash? Eller…….DAD? 😉
Min oplevelse var, at det var jævnt kedeligt. Christian Rs beskrivelse rammer i plet, jeg ville blot gå en stjerne længere ned.
Hun sang godt det meste af tiden, men så heller ikke mere end det. Oplevelsen var snarere, at hun heldigvis ikke faldt igennem. Jeg synes ikke, at man på nogen måde følte at have været i selskab med en af tidens store sangerinder.
TAP 1 var ikke et godt sted til hende. Oplevelsen ville givet være bedre i Vega.
http://www.youtube.com/watch?v=hNcGgGMXXTs
Fik ikke linket med. Er det hendes nye single eller en ny bilreklame?
Navneskifte og kosmetiske “forbedringer” er det mindste problem. Hendes white trash / little girl lost univers bliver tømt for indhold når hun parallelt er reklamesøjle for globale brands som H&M, Jaguar og Mulberry. Jeg tror ikke på hende når jeg hører sangene.
Tidsskriftet Esquire havde sidste år en artikel om reklamedeals i musikbranchen med bl.a. Del Rey og hendes pladeselskab Universal som eksempel. Hun kommer lige fra excelarket…
Af de forskellige anmeldelser, jeg har læst i dag, er jeg klart mest enig med Politiken og Soundvenues 4/6.
Stort i går at opleve LDR og de fleste af de popperlerne fra Born to Die. Aftenens mest positive oplevelse var klart at høre hende s-y-n-g-e live. Frygten for, at hun skulle falde igennem der, viste sig heldigvis ubegrundet. Højdepunkter var ‘Ride’ og ‘Video Games’. Covernumrene var umotiverede. Kunne passende have været udskiftet med ‘Radio’.
Underlig sydstatsstemings-sceneudsmykning, som jeg ikke rigtig kan se har nogen sammenhæng med det koncept og den æstetik, der er i videoerne. Ærgerligt, hvis design er taget over af management eller lignende i en sådan grad, at hendes stil ikke får lov til at slå igennem på scenen. Et mere enkelt setup med en eller nogle skærme til filmklip ville have været mere passende, og ville efter min mening have fået sangene til at stå klarere. En forventet svaghed ved koncerten var, at numrene er ret ens i tempo og stemning. Det kan selvfølgelig ikke overraske, men gjorde det derudover lidt svært at koncentrere sig i fredagsbarssamtalerne i Tap1 i går, der i de stille passager desværre kunne høres lidt for tydeligt, hvor jeg stod.
Kan godt blive en endnu bedre oplevelse i omgivelserne i Falkoner på fredag. Der har jeg i hvert fald endnu en date med Lana 🙂
Godt sagt, Rasmus!
Tja jo, men det er vel et spørgsmål om hvorvidt kunstneren forløser – dvs. giver et svar på – hvad eksistens betyder her i 2013. Det er en underlig balance mellem banal og relevant, som Bob Dylan ifølge Treo (og mange af os andre) forløser og som skønne del Rey også gør på sin egen nostalgiske, længselsfulde måde for mange af os – mens hun er latterlig banal for alle jer andre.
“…For den 26-årige sangerinde har indledt sin karriere med noget af en ilddåb i form af en forarget hob af lyttere, der anfægtede Lanas autenticitet, fordi hun tilsyneladende havde fået pumpet trylledej i læberne og ændret sit navn siden hun første gang forsøgte at bryde igennem som popsanger. Herregud.”
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/musik/koncert-beat/ECE1938438/saarbar-cheerleader-traadte-i-karakter-som-sangerinde/
Men bevares.
http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1949083.ece
det er fint at forholde sig kritisk til det man ser og hører men oftes synes jeg at Treos anmeldelse går modsat stort set alt andet. Dette også gældende for SL som jo fortjent fik gode anmeldelse hele vejen rundt. Mon ikke Treo fra start ikke har ment at LS skulle føres videre og derved lyttede med disse ører….
Og hvis jeg skulle skrive en anmeldelse af en koncert med Lana Del Fønsby, ville jeg være nødt til at møde op.
Jeg ville ikke give Lana Del Rey én stjerne. Det ville være for meget.
Skandinavisk Lyst fik da hele to stjerner af ham, så han kan åbenbart også være positiv…
er det ikke efterhånden sådan at det handler mere om Treo selv og promovering af samme – end om den musik der anmeldes – har tit svært ved at genkende det han skriver men han er altid klar med en god overskrift. Men musiksmag er jo meget subjektivt og skaber forskellige følelser i de mennesker der hører, men det virker som det er sjældent skaber en god følelse hos Treo og det er da synd når man er musik anmelder!!!!
I det mindste en kunstner som folk – mere eller mindre begavet – har en mening om. I stedet for størstedelen af de irrelevante mainstream acts der lander fra excelarket i dag.
Og Treo – for hvem, solen kun står op med Bob Dylan og Sort Sol – er for længst blevet en endnu større parodi på ham selv, end det han beskylder Lana for, i sin meget nedsættende anmeldelse.