Let us in!

Der varmes op fra officiel side til 25-års-genudgivelsen af R.E.M.’s grimme ælling kaldet Monster, det med et prelyt på endnu et af numrene fra producer Scott Litt’s nye remix-version af albummet. ‘Let Me In’, en sang skrevet i skyggerne af Kurt Cobain’s selvmord, lå oprindelig begravet i en distortet guitargrav, men ikke engang et så radikalt mix-valg kunne skjule dens åbenbare kvaliteter. Det nye mix er langt mere koldsobert, har mistet både tambourin og det så fine enkle orgel fra originalen, men highlighter til gengæld Stipe’s ord og hans gribende levering. R.E.M. skrev betydelige og store amerikanske sange i deres gyldne år i første halvdel af 90’erne. Det her er en af dem.

En tanke om “Let us in!”

  1. 1994 var i det hele taget et heftigt musikår. REM og Suede som nævnt her, His’n’hers med Pulp, Parklife, Definitely Maybe, Portisheads Dummy, Jeff Buckleys første og eneste plade, Crooked rain med Pavement, Sleeps With Angels med Neil Young, Give out but don’t give up, Vauxhall and I, Let love in og mange mange flere (og når man sidder og tænker på at mange af de her plader da lyder overraskende friske, skal man ikke tænke på, at man i 1994 i tid var tættere på beatles’ opløsning end vi i dag er på Cobains selvmord, også 94 … Tid er noget underligt noget)

Skriv et svar