Så hvad kan jeg nu sige om Liverpool? Jo, hver dag når solen går ned og tager det første forår med sig, blæser det op og ind med kold regn fra Det Irske Hav. Og apropos, så er der meget specielt og smukt dér hvor floden Mersey løber ud i selvsamme blågrønne hav, mellem L’pool-bydelen Bootle og Birkenhead. Mersey selv er overalt så mudret beskidt, at det er umuligt at se, om den er 20 centimeter eller 20 kilometer dyb. De mange fragtskibe der konstant sejler den tyder dog ikke på det første.
Liverpool selv er en cool blanding af gammelt og nyt. I centrum er der de store, fine hovedgader med så prangende facader, men tag en enkelt sidegade væk og du går i et bygningsfald, der ligner en gennemsnitlig jysk provinsby ca. 1972. Nogle vil sige det så må være grimt, men mig, jeg elsker det. Mange huse står ubeboede med vinduer hamret til, og specielt i forstæderne står bosteder, butikker, fish&chips-takeaways og pubs ofte nedlukkede, en foruroligende del af dem med brandsodede skodder og himmel som tag.
Liverpool FC holder selv til 4-5 kilometer fra City, faktisk ude i bydelen Everton, der ligger oppe på et højdedrag med suveræn udsigt over klaustrofobiske rækker af bittesmå rækkehuse, gamle fabrikker, City-skyline, Mersey, havet og de fjerne bakker i Wales. Så to kampe derude, aftenkamp i elektrisk lys mod Arsenal, der blev kørt ud af banen, og så den tidlige lørdagskamp mod Man United. Troede efter Arsenal, at have oplevet Anfield så intenst som det bliver, forløst af Garcia’s sejrsmål 3 minutter før tid, men United-kampen tog tingene op på et helt andet niveau. Har aldrig nogensinde været med til så vild en stemning, som den United og deres 6000 medbragte supportere mødte i lørdags – det var skræmmende smukt!
Beatles trænger sig på i byen. Der er butikker med dem, museer om dem og der findes ikke mange barer uden et indrammet metalskilt, hvor tidligere Beatles-aquiantances højtideligt erklærer, at Beatles på et givent tidspunkt i 1962-3 har brugt baglokalet det pågældende sted – til hvad mon? Efter at have fået blæst Beatles-sange i hovedet overalt i City, er det ikke en en fjern tanke, at de lokale scousers må have den musik hængende langt ud af halsen. Et nødvendigt onde for at sælge merchandise til japanerne…..og danskerne. Anyway, så var selv skeptiske jeg nede i den underjordiske og meget lille Cavern Club – og der spillede de mærkeligt nok ikke Fab4…
Det gjorde de så heller ikke i den enorme anglikanske katedral, som er en af de flotteste der findes. Det med at se berømte bygninger og turistting på en rejse kan i sig selv godt være lidt belastende, men bylandskabet man får gået derhen til giver næsten altid anstrengelsen mening. Og Liverpool er i sin blanding af fortid, nutid og fremtid alle kilometerne værd.
Boede oppe i en hotelsuite, skråt overfor togstationen i Lime Street, med høj udsigt over City, føromtalte katedral og – der igen – dén flod, som er og bliver Liverpool’s omdrejningspunkt. Uanset om det var tidlig morgen eller sen nat, passerede biler hurtigt afsted nedenfor, hvor også fodgængere krydsede i den konstante bevægelse, der kendetegner enhver storby.
Oplevede for nogle år siden i Sheffield samme levende vibe som nu i Liverpool. En by der ikke hovedsageligt lever af turister, har en åbenhed og varme, man bare ikke finder i metropoler som f.eks. London. Har ofte været der og holder meget af det, men i London forbliver man turist med stort t. Oppe nordpå – i Liverpool – er både kontakt og tone så meget mere direkte og personlig. Men det kræver selvfølgelig at den lokale dialekt kan forståes, hvilket mange udlændinge har problemer med. Den er syngende, hurtig og ret så charmerende – præcis som det bedste lokale fodboldhold:-)
PS – Liverpool Anglican Cathedral findes btw sløret og hårdt beskåret på coveret af Echo & the Bunnymen’s Live in Liverpool-plade.
Apropos Liverpool og apropos havnebyer mindes jeg engang en dansk forsanger, der deltog i et talkshow med Peter Schmeichel i 1992 på DR hos Jarl Friis-Mikkelsen. Forsangeren og hans gruppe bidrog med sangen Manchester, hvorefter han erklærede sig som Liverpool-fan. Det var stort, og jeg tænkte, at denne gruppe måtte jeg lytte lidt nærmere til.
– Manchester – en havneby der fór vildt fra havet og aldrig fandt sig hjem selvom hendes skibe stillede dørene på klem
Wow Vermouth, en fin tekst, den “Havnen”!!!
Jamen Rozzer, hvad kan jeg sige om kampene, som du ikke allerede selv har læst dig til eller set på TV? Aftenkampen mod Arsenal var helt speciel, da det var første gang nogensinde jeg så Anfield, der har ligget uafbrudt i min bevidsthed de sidste 33-34 år. Langsomt at nærme sig stadion til fods via Everton Rd > Breck Rd > Oakfield Rd mens mørket langsomt faldt på var mageløst. At se LFC’s spillerbus ankomme med 6-dobbelt hesteridende politieskort, at gå ind på selve Anfield – sad på Main Stand – en time før kampen og se det enkle, smukke stadion ligge helt tomt, badet i blændende lys – hvor var det stort! Da Luis Garcia scorede i 87′ minut eksploderede de 44000, der indtil da allerede havde været ret løftet, for så godt var spillet den aften. Gik bagefter ned til bymidten gennem gader hvor regn piskede ned, med en fantastisk god følelse af gennem lang historie at have naturlig ret til at føle sig som en del af alt det fine her.
Dysten mod Manchester U var noget helt andet. Fodboldmæssigt var den jo ret låst, så meget prestige der stod på spil. Det som gjorde størst indtryk var den kamp der foregik uden for banen. Jeg talte senere på dagen med en skotsk Celtic-mand, der ikke engang i Old Firm-kampe mellem Celtic og Rangers mindedes at have oplevet en så infernalsk larm og et lignende had, som det, der denne middag var mellem de 6000 tilrejsende fra Manchester og de 38000 fra Liverpool. Sad på Centenary Stand helt nede i Anfield Rd-enden, altså meget tæt på United-folkene, og det var vildt hvad der foregik af råb, larm, tegngivning og sangudveksling de to holds tilhængere imellem. Da Liverpool scorede sejrsmålet var det som hele tribunen skulle ryste sammen. Senere, da kampen blev fløjtet af, så vi grædende Man U-mænd, og igen andre, der med fråde om mund prøvede at forcere politisikkerhedszonen for at komme over og slås. Alle 6000 blev – nok mest for egen sikkerheds skyld – tilbageholdt på stadion i lang tid efter kampen, mens gaderne omkring Anfield vibrerede af sang – der blev sunget episke vers om Gary Neville og hans familie:-D – jubel og schadenfreude.
For folk der intet har med fodbold lyder ovenstående nok Kurt Thyboe-like og ultraprimitivt, men for alle andre er det selvklar barnelærdom, at en KO-sejr over Manchester United er sødere end sukker for enhver med hjertet hos Liverpool.
Ved ikke med Benfica i morgen. Ville være mere nervøs, hvis formkurven stadigvæk havde stået på nederlag. Jeg mener, at slå både Arsenal og Man U må give så meget ekstra gejst og selvtillid, at selv vores ellers så nervøse ven Djimi Traore kan gå ud og spille en stor kamp. Men så igen skal man nok ikke glæde sig for tidligt…:-? Tør slet ikke tænke på et resultat som 3-1 til Lisabon’s hjemmehold. Eller 4-0. Usch!
PS – Hotellet var Holiday Inn City Centre i Lime Street. Room på 6.sal with a view!
Uha Jens U, du er jo blevet en slags talisman for LFC på Anfield, i de store kampe. Sad på pubben i lørdags og tænkte, hvis vi vinder over United med Hr.Umanck på Anfield, så vil jeg opfordre ham til at tage derover noget oftere!
Det må have været en uforglemmelig tirsdag aften og lørdag eftermiddag på Anfield. Har været der selv en del gange nu, men jeg mangler at opleve stemningen til en storkamp, kunne egentlig godt bruge en uddybbende beskrivelse af de to kampe…please:-)
Tager selv afsted om små 14 dage til Charlton kampen og selvom jeg som førskrevet har været på Anfield en del gange, glæder jeg mig lige meget hver gang, både for at se kampen men også opleve Liverpool som by. Den er jo både grim, industriel og så ganske smuk, ydermere kan du få Stella på fad til ganske behagelige priser.
Btw. hvor residerede du medens du var i Liverpool, Jens?
Har boet både på 4 stjerne hoteller, almindelig hoteller og ovenpå en Pub i Bootle.
Nuvel, kan vi holde nuværende momentum, ser det godt ud for LFC. Men Benfica kampen, fylder mig alligevel med nervøsitet, kan ikke rigtigt sætte fingeren på hvorfor.
Ja, det var frygteligt sidst Love Shop og Moz spillede på Roskilde. Jeg husker det tydeligt… Løb gennem mudder og blev temmelig beskidt at se på… Mens jeg hørte Moz synge sin sidste sang på vej mod Jens’s sang. Iiih, hvad gør man ikke for sine idoler…
Men i år må de gerne spille hver sin dag – ikke mindst for Jens’s skyld!
Ligesom Ole havde det på sin knold, nogen har det med lufthavne og togstationer, og Osvald Helmuth havde det ved Havnen, sådan omtrent har jeg det ved flodudmundinger. Det er et af de steder drømme bliver til. Jeg er blevet slemt skuffet et par gange. Ikke mindst i Port Said, hvor Suezkanalen løber ud i Det Røde Hav. Der var ganske enkelt ikke adgang til området. Nu hvor en dum dansk avis i mange år frem har forhindret mig i at se Eufrat og Tigris udløb i Den Persiske Golf, er mit næste mål Mersey-flodens udmunding.
Havnen
Når byen derinde får lysene på
og arbejdsdagen så småt går i stå
og folk ruller hjem efter dagen der gik
butiksfolk, kontorfolk og dem på fabrik
så er jeg med sådan omkring klokken fem
og jeg kører altid en omvej før jeg ta’r hjem
jeg kører mig en tur langs med havnen
jeg må ned og se hvad der sker
jeg kan ikke forklare nøjagtig hvorfor
det er sådan bare – – ja gu er det så!
det er sådan en slags indeklemt længsel
lissom en der har siddet i fængsel
og pludselig mærker, at nu er han fri
sådan har jeg det altid når dagen er forbi.
Man troede jo engang, at alt var så nemt
dengang jeg var dreng blev min fremtid bestemt
at jeg ville se verden – af sted – bare ud!
sådan er der så meget, for så blev jeg bud
så blev jeg gift, og så var det sket!
og nu må jeg nøjes med – ja, jeg trænger sgu til det!
jeg må ned og lure ved havnen
og snuse til livet om bord
jeg må rundt og kigge og se hvon den skær
ja, jeg ved sgu ikke – men jeg ka ikke la vær!
det er ikke det – skude ved skude
det er sådan nærmest det hele herude
der er noget i luften – der er noget jeg ka li
men hver har jo sin lyst når dagen er forbi.
Og så sker det jo tit, at man kommer i snak
én gir en historie og én gir noget tobak
sådan uden banderole fra stederne af
de kommer jo lige direkte derfra
så står man og lytter og nyder sit skud
det er dejligt at høre hvordan verden ser ud
jeg ser sgu det hele ved havnen
på Java, Algier og Port Said
plantager, hajer, det hele, De ved
Alt det, som man plejer at ønske og se
jeg ser palmer så høje som huse
jeg kan ligefrem høre dem suse!
der er ikke de lande jeg ikke er i
joh, jeg er ude på viften når dagen er forbi.
Man ved jo som regel på dato
hvornår sådan cirka at bådene kommer og går
det er lissom et skema, det lærer man snart
og kommer der et, så er jeg altid parat!
det at gi dem et nap med at lægge dem til
der er ikke den ting jeg hellere vil
jeg står her og venter ved havnen
og næverne kribler på én
jeg kender hver bøje, hvordan trossen skal i
det at fortøje, det ka jeg sgu li!
jeg ka li bare at røre ved skibet
det er sådan lissom at hilse på livet
jeg ved ikke hvorfor, det er vel nærmest fordi man først føler
den slags når dagen er forbi.
Ja jeg ved sgu godt at det hele er skæg
mellem mig og alt det mig står der altid en væg
det er noget man indser som tiden den går
jeg ved godt, at min plads, det er her hvor jeg står
og sådan er livet for fler end for mig
jeg er skam slet ikke bitter, nej-nej
jeg kører mig en tur langs med havnen
hver aften når klokken er fem
jeg kører mig den tur som jeg holder af
den eneste tur jeg får råd til at ta
derude et sted bag ved molen
ligger verden og livet og solen
men hvem her i verden får alt hvad han ka li
sådan tænker jeg altid, når dagen er forbi.
© Aage Stentoft/Arvid Müller
Håber i øvrigt, at du havde en god tur Jens?
Lyder som en cool by – den må jeg besøge en dag. Mht bolden, så var det ganske rigtig to fine kampe, så dem dog foran skærmen, så stemningen var knap så intens 😉
Og hep hep hep – Moz kommer til Roskilde…. Lad os så håbe at de ikke programsætter ham samtidig med dig Jens. Sidste Love Shop optræden var jo skæmmet lidt af, at Moz holdt hof i den anden ende af festivalen….