Looka yonder!

Dengang vi i 1983 så en storskrigende, narkotynd Nick Cave rulle rundt i Saltlagerets musikalske rendesten med The Birthday Party, var der vel ingen af os der havde sat penge på, at han en skønne dag, langt ude i en fjern fremtid, skulle vende tilbage i folkelig triumf til København, og sælge byens nye store arena ud så let som ingenting. Her er han undervejs på den lange rejse mellem de to yderpunkter, på Letterman’s show i 1992. Og nej, engagement og form fejlede aldrig noget hos Nick Cave and the Bad Seeds. Hav et fantastisk show med dem i Royal Arena i aften!

3 tanker om “Looka yonder!”

  1. Jeg var ikke Royal Arena i denne uge, men jeg var i Saltlageret i 1983. Og jeg husker det som en vild koncert, hvor Nick Cave – iført grøn blazer – absolut ikke var i kontrol. Jeg har ikke fulgt ham så meget siden, men har dog både Abattoir Blues og Push The Sky Away.

  2. Fremragende koncert i Royal Arena – årets bedste for mit vedkommende? Storform hos hovedpersonen, fornemme versioner af nye som gamle numre – smukke øjeblikke var der mange af, herunder Else Torps gæsteoptræden, og samtidig bliver man jo lige rusket rundt et par gange, når dæmonerne kigger frem. The Bad Seeds er eminente og fedt at de var med alle sammen fremfor det underlige amputerede trioformat fra Koncerthuset i 2015.

    Man glemte helt den noget intetsigende ramme. Men sammenligningen må vel også mest være med Forum eller Parken, og her vinder Royal Arena trods en grotesk uskik med at lukke ølsalget efter koncerten, så man ikke kan evaluere over en fadøl, inden man følger de 16.000 andre i køen over til metroen tilbage til byen.

  3. Jeg glæder mig som et lille barn til i aften. Så også showet i Zenith, Paris i begyndelsen af måneden og al frygt for hvad den koncert kunne blive med dystre Skeleton Tree hængende blev gjort til skamme. Nick var Messias til den koncert; skarp, stærk og smuk og helt bakket op af de fantastiske Bad Seeds. Alle var fortryllet i de 2 1/2 time koncerten varede og der var ingen småsnak blandt publikum. Det var så intenst som det kunne blive.

Skriv et svar